Ötzis indvolde afslører nyt om indvandringen til Europa

En bakterie fundet i stenaldermanden Ötzis optøede indvolde peger på, at indvandringen til Europa for 5300 år siden primært kom fra Mellemøsten – og ikke fra både Mellemøsten og Afrika som hidtil antaget.

Sygdomseksperter og mikrobiologer har gravet viden om stenalderens migrationshistorie ud af Ötzis lædertørre tarme.

© EURAC / Marion Lafogler

Det hele startede med en skallet isse af indtørret læderhud.

Et par vandrere opdagede hovedet stikke ud af isen i Ötztal-alperne i Italien i 1991, og snart åbenbarede ismasserne et utroligt velbevaret lig af en ca. 5300 år gammel stenaldermand.

Siden er opdagelserne rullet ind. Undersøgelser af liget har påvist, at ”Ötzi” blev myrdet med en pil i ryggen, at han var tatoveret 61 gange og at hans sidste måltid bestod af en solid omgang bjergstenbuk.

Og nu gør Ötzi det igen: Fundet af en særlig bakterie i ismandens tarmsystem peger på, at indvandringen på Ötzis tid kom fra Mellemøsten – og ikke fra Afrika og Mellemøsten som hidtil antaget.

Ötzi gemte en overraskelse i tarmen

Forskere fra Det Europæiske Akademi i Bolzano har i en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Science påvist bakterien Helicobacter pylori (H. pylori) i Ötzis tarme.

H. pylori er en bakterie, som har skvulpet rundt i menneskets bug i over 100.000 år, og som har udviklet sig i forskellige varianter i takt med vores udvandring til forskellige dele af verden.

Vores forfædre i Mellemøsten og i Afrika bar fx rundt på forskellige slags H. pylori, og i dag har ca. halvdelen af den europæiske befolkning en helt tredje variant af bakterien i tarmene, nemlig en blanding af den mellemøstlige – eller eurasiske, om man vil – og den afrikanske variant.

Det, der overraskede forskerne i Ötzis tilfælde, var, at hans variant af bakterien ikke som forventet var den europæiske blandingsmikrobe, vi kender fra i dag. Det var den mellemøstlige.

Ötzis forfædre var fra Mellemøsten

Opdagelsen giver forskerne anledning til at tro, at indvandringen til Europa på Ötzis tid og tidligere i bondestenalderen primært kom fra Mellemøsten, og at den afrikanske indvandring, som man ellers mente var i gang allerede under istiden for ca. 20.000 år siden, først er begyndt engang efter Ötzis død for 5.300 år siden.

”Vi kan nu fastslå, at indvandringsbølgen, der bragte den afrikanske Helicobacter pylori til Europa, ikke var gået i gang for alvor, da Ötzi løb rundt i Alperne,” siger en af forskerne bag undersøgelsen, genetikeren Yoshan Moodley, til CBC News.

Ötzi var gammel, muskuløs og og hærdet af sol og vind, som det fremgår af denne retsmedicinske rekonstruktion lavet af Sydtyrols Arkæologiske Museum.

© Thilo Arg / Wikimedia Commons.

Det er ikke nyt i sig selv, at Ötzis forfædre kom fra Mellemøsten. Det opdagede man allerede i 2008, da man kortlagde stenaldermandens arvemateriale og fandt, at hans gener stammede fra folkegruppen haplogruppe G, der levede i Lilleasien i den yngre stenalder.

Men det er nyt, at de europæiske indvandrere i bondestenalderen før og under Ötzi primært kom fra Mellemøsten – og ikke fra det afrikanske kontinent også.

Ötzi led måske af mavesår

Ud over at kaste nyt lys over den europæiske indvandrings historie, kaster Ötzis tarmflora også en skygge ind over stenaldermandens ellers så robuste helbred.

Tidligere undersøgelser af Ötzis galdeblære og mavesæk har vist, at han spiste varieret, levede aktivt og ikke var overvægtig. Men fundet af H. pylori-mikroben i hans indvolde røber også, at Ötzi kan have vandret rundt i Alperne med galopperende mavesår

En tiendedel af dem, der døjer med H. pylori i tarmen i dag, udvikler mavekatar eller mavesår, særligt når de er oppe i alderen. Og det var Ötzi, da han døde som ca. 40-årig – en høj alder i bondestenalderen.

”Forudsætningerne for mavesår var til stede hos Ötzi,” siger palæopatolog og leder for Institut for Mumier og Ismanden ved Det Europæiske Akademi, Albert Zink, ”men vi kan ikke være sikre, da hans mavevæv ikke har overlevet, og det er dér, man kunne have konstateret sygdommen.”

Ötzi bliver opbevaret på køl ved -6 °C og en luftfugtighed på 98% i Sydtyrols Arkæologiske Museum i Bolzano.

© Scanpix