Pensionist finder arkæologisk sølvskat fra 1400-tallet

Ved et lykketræf fandt en 90-årig mand en meget sjælden genstand i sin have, og efter nogle timer blev ét fund til en hel samling.

Miroslav Jurnícek i haven, hvor han lagde mærke til en lille, skinnende guld­mønt.

© Radio Praha, Czech Radio

583 mønter fra 1400-tallet er blevet fundet af en 90-årig tjekkisk mand. ­

Miroslav Jurnícek høstede løg i sin have, da han pludselig lagde mærke til en lille, skinnende guld­mønt. Sammen med sin søn begyndte han at grave, og flere og flere mønter dukkede op, ­indtil han til sidst stødte på en hel krukke fuld.

Herefter blev de lokale arkæologer kontaktet:

“Jeg var ude af mig selv af glæde. Jeg tror, skatten er en form for kompensation for sidste års dårlige høst”, fortæller Jurnícek til tjekkisk radio.

Han har fået en findeløn for mønterne, der er ­blevet overtaget af staten og skal udstilles på et lokalt museum.