Pestlægen var døden i forklædning

Når først den kappeklædte læge trådte ind over dørtærsklen, var der ikke meget håb. I middelalderens Europa var pest lig med døden, for ingen lægelig handling kunne helbrede den frygtede sygdom, der på få århundreder lagde op til halvdelen af europæerne i graven.

Shutterstock

I 1600-tallet opfandt den franske pestlæge Charles de Lorme den karakteristiske dragt, der skulle beskytte mod byldepesten.

Selvom dragten var hermetisk lukket til, var den ingen garanti mod sygdommen, og utallige læger døde selv af pest.

Vidste du, at ...

... pestdoktorerne var offentligt ansatte i Europas byer? Ud over at helbrede de syge skulle de notere antallet af døde og smittede.

... rige og fattige skulle behandles på lige fod af lægerne? Ofte var det dog langtfra virkeligheden.

... mange pestlæger stak af fra deres dødsensfarlige arbejde? I Venedig løb to tredjedele af pestlægerne fra deres plads i 1300-tallet.

... pestlægerne tit var uden nogen form for medicinsk uddannelse? De kunne dog alle læse og skrive.

... flere læger udnyttede, at de ofte var de sidste, der så folk i live? De overtalte eller tvang døende patienter til at efterlade dem store formuer i deres testamenter. Andre udplyndrede de afdødes huse.

... ensomhed var en del af hverdagen for pestlægerne? Angst for smitte gjorde, at de ofte blev udstødt eller sat i karantæne.

... dødeligheden for byldepest uden behandling er mellem 60 og 80 pct.?

... pest ikke er udryddet? På verdensplan smittes omkring 1.000-3.000 mennesker hvert år. Rettidig behandling med antibiotika kan i dag redde de fleste pestpatienter.

Pesten spredte sig på få år

I 1347 ramte pesten Sicilien, hvorfra den på få år spredte sig til resten af Europa. I de næste 350 år slog den uden varsel ned og efterlod hele byer øde.

Lægens medicin var uden virkning

Frøer og igler var almindelige midler mod pestbylder. Lægen placerede de levende dyr mod de væskende bylder, indtil de begyndte at suge. Dyrene kunne suge flere gange deres egen størrelse og blive så oppustede, at de sprak.

Figner og løg blev i middelalderen brugt til miksturer. Blandingerne blev smurt ud over pestbylderne, som bagefter blev åbnet med en kniv.

Åreladning var en klassiker inden for pest-lægernes behandlingsmetoder. Enten tappede lægen blod fra patienten med en skalpel, eller også placerede han en blodsugende igle på den ønskede blodåre. Formålet med åreladningen var at “rense” kroppen for dårligdomme og at sørge for, at kroppen havde den rette væskebalance.

Selvpåført smerte var ifølge nogle læger og præster den mest effektive behandling mod
pesten. De var overbeviste om, at sygdommen var Guds straf for menneskets synder. Det bedste, de syge kunne gøre, var derfor at straffe sig selv yderligere – gerne ved hjælp af en læderpisk med små metalstykker.

Pest og kolera er i dag en talemåde, der beskriver valget mellem to lige ubehagelige muligheder.

Læs også:

Blodtransfusion fåreblod middelalder oplysningstid
Medicin

Derfor gik de første blodtransfusioner galt

2 minutter
Medicin

Grusomme sygdomme overrumplede den hvide mand

8 minutter
Medicin

Mumier gjorde egypterne til oldtidens bedste læger

9 minutter

Log ind

Fejl: Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
VisSkjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!