Sex med en uddød menneskeart gjorde os bedre til at udholde kulde, men gav os stribevis af psykiske lidelser.
Sådan lyder konklusionen fra en gruppe spanske forskere fra Pompeu Fabra-universitet i Barcelona.
I en stor analyse har forskerne undersøgt DNA fra 26 nulevende befolkningsgrupper fra hele verden og holdt resultaterne op imod DNA fra denisova-mennesket, der uddøde for ca. 40.000 år siden.
Resultatet afslører, at moderne mennesker bærer en variant af genet SLC30A9, som vi efter alt at dømme har fået fra denisovaerne.
Genvarianten findes ikke i Afrika, hvorfra Homo sapiens udvandrede for ca. 60.000 år siden, eller hos neandertalerne, som vores forfædre parrede sig med i Europa.
Forskernes teori er derfor, at vi fik det genetiske aftryk via parring med denisova-mennesket, som også bærer genvarianten.
Forsøg på menneskelige nyre-celler har vist, at genet påvirker mængden af zink i cellerne – hvilket bl.a. forøger modstandsevnen over for kulde.
“Tilsyneladende var ændringen gavnlig og viste sig at være en selektiv fordel for mennesker”, siger Jorge Garcia-Calleja, en af forskerne bag analysen.
Gen gjorde os kulde-stærke
Den genetiske arv fra denisovaerne kan have hjulpet vores forfædre med at klare sig bedre i Europas kolde egne, men samme genvariant “er også kendt for at være forbundet med større modtagelighed for flere neuro-psykiatriske lidelser”, skriver forskerne.
Derfor er det sandsynligt, at prisen for vores forfædres forhistoriske sex med denisovaer kom i form af en mere skrøbelig psyke.
De spanske forskere nævner selv bl.a. depression, skizofreni og anoreksi som lidelser, vi kan have arvet fra vores nu uddøde slægtninge.