Da arkæologer for nylig undersøgte gravhøjen Herlaugshaugen på øen Leka i Norge, fik de sig noget af en overraskelse.
En flere centimeter lang og fingertyk jernnagle dukkede frem fra den muldede jord.
Naglen kunne kun stamme fra et stort skib, var arkæologerne enige om. Men noget stemte ikke.
For gravhøjen var efter alt at dømme anlagt længe før vikingetiden – den tid, hvor skandinaverne ifølge historiebøgerne begyndte at sejle med – og lade sig begrave i – store skibe.
Analyser af naglen bekræftede arkæologernes mistanke – genstanden var fra omkring år 700, og dermed den periode, som går umiddelbart forud for vikingetiden, og som kaldes germansk jernalder eller vendeltiden.
Betegnelsen vendeltiden hentyder til Vendel og Valsgårde på Sveriges østkyst. Området var i årene 550 til 793 regeret af en række stormænd.
Stormænd hjembragte ufattelige rigdomme gennem handel og plyndringstogter rundt omkring i Europa.
Velstanden er bl.a. afspejlet i en række bådbegravelser, hvor den afdøde er gravsat med en båd og omgivet af sine våben og dyr.
Spor efter skibe, som er noget større og ofte betegnes som værende mindst 12 menter lange, har forskerne dog ikke fundet fra den tid – før nu.
Fund af nagler fra et skib ledte arkæologerne på sporet af gravens indhold.
Skandinaver byggede store skibe før vikingetiden
“Det fortæller os, at disse folk har haft kundskaber indenfor det maritime. De kunne bygge skibe, langt tidligere end vi troede”, fortæller arkæolog og leder af de arkæologiske undersøgelser Geir Grønnesby.
Arkæologerne spekulerer nu på, om lokale stormænd ligesom i Sverige blev rige på handel muliggjort af store skibe selv før vikingetiden.
“Vi ved, at der har været handlet slibesten fra Trøndelag fra midten af 700-tallet og fremefter. Og varetransporten langs vandvejen (ved Leka, red.) er central for at forstå vikingetiden og udviklingen af skibet før vikingetiden”, siger arkæolog Lars Forseth ifølge det videnskabelige nyhedssite Gemini.no.