I 1975 fandt arkæologer skeletterne af ni voksne og fem børn i et gammelt romersk latrin.
Ligene var blevet stedt til hvile i det romerske fort Cramond i Edinburghs udkant, men da bisættelserne fandt sted i 500- og 600-tallet – over 100 år efter at romerne havde forladt de britiske øer – var ingen formentlig klar over den latrinære sammenhæng.
I 47 år har forskere undredet sig over, hvem de døde mon var, men nu kaster ny teknik lys over sagen. Arkæologer fra University of Aberdeen har foretaget en isotopanalyse af de afdødes tænder:
Tandemalje fra de afdøde afslørede, at to af dem kom fra området nær Loch Lomond eller længere sydpå i det skotske højland.
På lang vandring
”Tandemalje, især fra tænder fra tre til seksårsalderen, fungerer som små tidslommer, der indeholder kemikalier med informationer om, hvor en person er vokset op”, forklarer arkæolog Kate Britton fra University of Aberdeen.
For seks af individerne afslører isotopanalysen, at de ganske rigtigt stammede fra lokalområdet. Men en kvinde og en mand viste sig at komme fra dele af Skotland, der lå mindst 100 kilometer væk.
”Det formodes ofte, at det var svært at rejse i denne periode uden ordentlige veje og med tidens politiske konflikter. Analysen af begravelserne fra Cramond afslører, at det ikke var usædvanligt at blive begravet langt fra dér, hvor man voksede op”, forklarer Orsolya Czére fra University of Aberdeen.
Forskerne genskabte desuden ansigtstrækkene på en af “de afdøde fra lokummet”, som skotterne har døbt dem.