Det begyndte med en 1.700 år gammel tunika.
Arkæolog Lars Holger Pilø så i 2011 sine kolleger opdage den gamle beklædningsgenstand, der var dukket op af en smeltende isflage på Lomseggen, et bjerg i det sydlige Norge. Straks begyndte han at spekulere på, hvad der ellers gemte sig derude.
Mens resten af holdet pakkede det dyrebare fund sammen, vandrede han og en anden arkæolog væk fra gruppen og fulgte kanten af den smeltende is, der var indhyllet i bjergtåge.
Da han kiggede ind i mørket, indså Pilø snart, at han befandt sig på en mark med genstande, der ikke havde set dagens lys i hundreder af år. Ødelagte slæder, redskaber og andre spor af det daglige liv fra mere end 1000 år tilbage lå spredt ud over overfladen af gletsjeren Lendbreen, som smeltede hurtigt på grund af den globale opvarmning.
“Det gik op for os, at vi havde fundet noget helt specielt.”
Sådan sagde Lars Holger Pilø for nogle år siden til National Geographic. Han har nu i årevis stået i spidsen for projektet “Secrets of the Ice”, hvorigennem norske arkæologer har fundet tusindvis af ekstremt velbevarede genstande, som bogstavligt talt er smeltet ud af isen.
Isen bevarer genstande i fantastisk stand
Det, som arkæologerne var faldet over, var intet mindre end et enestående handelsknudepunkt – et bjergpas, som havde været flittigt brugt til handel og transport helt fra 300-tallet e.Kr. og op til middelalderen. Når fortidens nordmænd i Oppland, 350 km nordvest for Oslo, skulle transportere handelsvarer eller ud at jage i bjergene, så var dette ruten, de tog.
Siden de første spæde fund i 2011 har de norske arkæologer udført utallige undersøgelser i de isfyldte bjerge og fundet alt fra spyd og sværd til knogler og fortidsski. Isen her skaber et arkæologisk skatkammer, fordi der ikke er tale om almindelige gletsjere, men såkaldte is-felter – ansamlinger af is, der i modsætning til en gletsjer ikke bevæger sig.
VIDEO: Se nogle af de mange flotte fund gjort ved Lendbreen
Både gletsjere og is-felter er sne, som kulde og tryk har omdannet til is i løbet af mange år. Genstande tabt i sne, der siden er omdannet til en gletsjer, bliver langsomt presset fremad for til sidst at blive “spyttet ud” – sjældent i særlig god stand.
Et is-felt derimod ligger oven på permafrost, som holder isen fast. Det betyder, at selv genstande, der er blevet tabt i et is-felt for flere tusind år siden, ikke er blevet knust, men bevaret, ofte næsten i intakt tilstand.
“Der findes stort set ingen andre former for arkæologi, hvor bevaringsgraden er så god,” understreger den norske arkæolog Espen Finstad, som har deltaget i projektet i årevis.
Norske vikinger blev rige på rensdyr
Arkæologerne har afsløret, at det især var under vikingetiden, der var heftig aktivitet over bjergpasset. Ifølge Finstad var området “vikingernes motorvej, fra indlandet til kysten”.
Bjergene var nemlig fyldt med rensdyr, og i hele Skandinavien opstod et stort marked for gevirer og rensdyrskind. Så langt væk som i Hedeby i Nordtyskland er der fx fundet adskillige kamme fra vikingetiden, lavet af rensdyrgevirer fra Oppland.
Rensdyrerne var en levende guldgrube og blev endda en vigtigt brik i de norske vikingers interne magtkampe. På bjergstigen i Lendsbreen har arkæologerne bl.a. fundet resterne efter en bosættelse fra vikingetiden med mindst tre huse. Her kan have boet jægere, eller måske har rejsende i passet kunne tilbringe natten her.
Sandsynligvis har rejsen gået imod Norges vestlige fjorde. Her var adskillige landsbyer og mulighed for at rejse med skib til resten af Skandinavien.
Kort over ruten på gletsjeren Lendbreen samt den tabte vikingebosættelse, som arkæologerne har fundet. Ruten går i retning af fjordene i det vestlige Norge.
Selvom fundene i de norske fjelde er utrolige, er det svært for arkæologerne ikke at blive en smule nedstemte, når de går deroppe. Det er den globale opvarmning, som gør arbejdet muligt, men samtidig er det også tydeligt for arkæologerne at se, hvordan isen smelter mere og mere år for år.
Det foregår med en sådan hast, at de ofte ikke kan nå at finde de gamle genstande, inden de bliver skyllet væk med isvandet og forgår, fordi de ikke bliver konserveret.
Samtidig er det usikkert, hvor længe arbejdet overhovedet kan fortsætte, fordi meget af isen allerede er fuldstændig væk, og mere og mere hastigt forsvinder.
For de norske arkæologer fra Secrets of the Ice er hver eneste ekspedition en kamp mod tiden.