Stenalder-tyggegummi gemte på Skandinaviens ældste DNA
For 10.000 år siden bosatte de første mennesker sig i Skandinavien. Nu er svenske forskere endelig kommet tættere på forfædrene ved at finde deres DNA i gennemtyggede stykker bark.
Tyggegummiet blev brugt som lim, men kan også have været tygget, fordi det havde en behagelig smag af harpiks.
For mere end 10.000 år siden tyggede svenskere på klæbrig beg, som var et restprodukt fra trætjære skabt af birketræsbark, og brugte det som lim til deres værktøjer. Tre af disse stykker har forskere fra Stockholms Universitet nu undersøgt og fundet spor efter DNA.
Tyggegummi har enormt potentiale
Stykkerne stammer fra udgravningsstedet Huseby Kiev på Sveriges vestkyst og blev fundet i starten af 1990'erne.
Dengang kunne de ikke DNA-analyseres, men ny computerteknologi og retsmedicinske metoder har gjort det muligt at finde genetisk materiale fra tre individer: To kvinder og en mand. Der er kun ét DNA-spor på hvert stykke, hvilket tyder på, at stenaldermenneskene ikke delte deres tygge-beg med hinanden.
“DNA fra stenalder-tyggegummi har enormt potentiale til at spore menneskers ophav og migration”, fortæller Per Persson fra kulturhistorisk museum i Oslo, som hjalp med undersøgelserne.
Svensk DNA har rødder i Vesteuropa
Typisk spores stenalder-DNA i knogler, men her er fundene meget begrænsede i Skandinavien. Resultaterne tyder på, at stenaldermennesket i Sverige genetisk har mere tilfælles med de vesteuropæiske jæger-samlere end de østeuropæiske.
Værktøj fundet i Huseby Kiev var dog skabt efter russisk forbillede. Derfor mener forskerne, at Sverige kan have været bosat i stenalderen af mennesker fra både vest og øst.