Stenalderens kunstneriske mysterium

Lascaux-grotten ligger i den franske Dordogne-provins. Her har istidens men­nes­ker malet over 6.000 figurer.

De ældste motiver er sandsynligvis omkring 38.000 år gamle, mens de nyeste har prydet væggen i ca. 19.000 år.

Valget af motiver er stadig et mysterium for forskerne. Ud af de 606 dyr, som med sikkerhed kan artsbestemmes, er 364 heste, 90 kronhjorte, 60 urokser, 58 bisoner, syv kattedyr, en enkelt bjørn og sågar et næsehorn.

Er der tale om jægernes vigtigste byttedyr? Næppe, for knoglefund viser, at områdets beboere overvejende levede af rensdyr.

Kunsterne har sågar spist sig mætte i rensdyrkød, mens de dekorerede Lascaux-grotten.

Så måske malede stammens åndemaner det bytte, som jægerne allerhelst ville nedlægge.

Kun ét menneske er afbildet i grotten – i en tilsyneladende ubetydelig rolle langt nede på væggen.

Forskerne mener, at det typisk var kvinder, der begav sig ind i grotterne for at male.

Teorien baseres på studier af de tusindvis af hænder, som i stenalderen blev malet på hulevægge.

Forskning viser, at ringfingeren på mænd i 80 pct. af tilfældene er en smule længere end pegefingeren, mens det omvendte er tilfældet blandt kvinder.

Ved at måle fingerlængden på malerierne har forskerne konkluderet, at hulemalerier primært blev fremstillet af kvinder.

Hulemalerier tåler ikke mødet med de hundredtusindvis af turister, som hvert år strømmer til for at beundre fortidskunsten.

Varmen og fugten fra de mange kroppe skaber mug og svampe, der ødelægger malerierne.

For at løse problemet har Frankrig og Spanien bygget kopier af deres berømteste huler: Chauvet, Lascaux og Altamira.

De originale grotter er i dag forbeholdt forskere.