Hulemalernes metoder
© ShutterstockFingrene
Mange dyppede en finger eller hele hånden i farve og malede så på væggen.
© ShutterstockPusterør
Dyr fik tit kulør, ved at pulveriseret farve blev blæst på væggen gennem et lille rør.
© ShutterstockPensel
De tidligste pensler bestod af dyrehår bundet på en pind.
Med de mest primitive redskaber skabte hulemenneskene malerier, der foreløbig har holdt i 64.000 år.
Rød var en af de mest anvendte farver, for den fandtes i okker – en meget almindelig jernforbindelse i de øverste jordlag. Fra okker fik kunstneren også gul og brun. Sort kom typisk fra trækul i lejrbålet.
Kunstnerne var stammens shamaner, der malede store dyr for at sikre jægerne held under jagten, mener forskerne.
Stilladser var nødvendige for at male højt oppe på hulens vægge. Dem har kunstneren fået hjælp til at rejse, ligesom hans assistenter også holdt fakler og bragte friske forsyninger af farve.
Datering af hulemalerier er vanskelig, da stenaldermenneskene gennem årtusinder brugte de samme huler og jævnligt friskede de gamle malerier op ved at male ovenpå.
Den største af urokserne på Lascauxgrottens vægge er 5,2 m lang.
Uroksen var et populært motiv
Lascaux-grotten ligger i den franske Dordogne-provins. Her har istidens mennesker malet over 6.000 figurer.
De ældste motiver er sandsynligvis omkring 38.000 år gamle, mens de nyeste har prydet væggen i ca. 19.000 år.
Valget af motiver er stadig et mysterium for forskerne. Ud af de 606 dyr, som med sikkerhed kan artsbestemmes, er 364 heste, 90 kronhjorte, 60 urokser, 58 bisoner, syv kattedyr, en enkelt bjørn og sågar et næsehorn.
Er der tale om jægernes vigtigste byttedyr? Næppe, for knoglefund viser, at områdets beboere overvejende levede af rensdyr.
Kunsterne har sågar spist sig mætte i rensdyrkød, mens de dekorerede Lascaux-grotten.
Så måske malede stammens åndemaner det bytte, som jægerne allerhelst ville nedlægge.
Kun ét menneske er afbildet i grotten – i en tilsyneladende ubetydelig rolle langt nede på væggen.
Analyser viser, at de fleste af hænderne i otte franske og spanske huler tilhørte kvindelige kunstnere.
Kvinder malede mest
Forskerne mener, at det typisk var kvinder, der begav sig ind i grotterne for at male.
Teorien baseres på studier af de tusindvis af hænder, som i stenalderen blev malet på hulevægge.
Forskning viser, at ringfingeren på mænd i 80 pct. af tilfældene er en smule længere end pegefingeren, mens det omvendte er tilfældet blandt kvinder.
Ved at måle fingerlængden på malerierne har forskerne konkluderet, at hulemalerier primært blev fremstillet af kvinder.
I dag kan turister kun besøge kopien af Lascaux-grotten.
Kopi-grotter er fremtiden
Hulemalerier tåler ikke mødet med de hundredtusindvis af turister, som hvert år strømmer til for at beundre fortidskunsten.
Varmen og fugten fra de mange kroppe skaber mug og svampe, der ødelægger malerierne.
For at løse problemet har Frankrig og Spanien bygget kopier af deres berømteste huler: Chauvet, Lascaux og Altamira.
De originale grotter er i dag forbeholdt forskere.
