Et hold af marinearkæologer har fundet adskillige skatte på bunden af Titicaca-søen. Fundene stammer fra inkaernes forfædre Tiwanaku-kulturen.
Titicaca-søen er den største sø i Sydamerika og også en af verdens højest beliggende, da den befinder sig i Andesbjergene 3.812 m over havoverfladen.
Inkaernes mytologiske stamfædre Manco Cápac og hans kone Mama Ocllo blev – ifølge legenden – født på den såkaldte Solø midt i søen i 1100-tallet. Titicaca-søen blev derfor set som verdens centrum af inkaerne.
Inkaerne var ikke de første
Disse nye fund beviser dog, at Tiwanaku-kulturen, der skabte den første store stat i Andes-bjergene fra omkring 500-1100 e.Kr., også opfattede Titicaca som hellig.
Dette er de første systematiske undersøgelser med sonar og fotogrammetri foretaget i søen. Det gjorde forskerne i stand til at skabe et 3D-billede af søbunden og offerstederne.
Guldsmykker og ofrede lamaer fundet på søens bund
Her viste Khoa-revet tæt ved Soløen og næsten præcis i midten af søen sig at være fyldt med offergaver dateret til mellem 794-964. Her er bl.a. fundet puma- og skildpaddefigurer skåret ud i farvede sten, guldmedaljoner og ofrede lamaer. Ofringerne blev tilsyneladende kastet direkte i vandet:
“Fundet af ankre tæt på offergaverne tyder på, at ofringsritualerne er foregået fra både”, fortæller professor i antropologi Jose Capriles.
Fundene bringer nyt lys over den næsten ukendte Tiwanaku-kultur og tyder på, at de kunne lokalisere Titicaca-søens midte og anså det som et meget helligt sted.
Portene synes ofte at være placeret i relation til Solen og Månens bevægelser.
