Arkæologi kan give os meget viden om fortiden, men har også begrænsninger og usikkerheder.
For mens naturvidenskabelige discipliner som fx fysik, kemi og matematik kan opsætte eksperimenter, der kan gentages og efterprøves, kan arkæologer sjældent sige noget med samme sikkerhed.
Arkæologer arbejder ofte med at afdække mønstre og processer over tid, og den slags kan sjældent efterprøves som i naturvidenskaben.
I stedet for at stræbe efter en endegyldig sandhed arbejder arkæologer videnskabeligt med hypoteser og sandsynlighedsvurdering. Det vil sige, at arkæologer – med udgangspunkt i deres fund og data – udarbejder en hypotese og efterprøver dens sandsynlighed.
Fx havde arkæologerne Helge Ingstad og Anne Stine Ingstad en hypotese om, at vikingerne havde besøgt Nordamerika, da de i 1960'erne studerede nogle bygninger i Canada, som mindede om vikinge-huse.
Efterhånden som de fandt flere arkæologiske vikinge-genstande, blev evidensen for deres hypotese større, og i dag bliver hypotesen betragtet som bekræftet.
Arkeologer kan vurdere sannsynligheten for sine hypoteser ved å sammenligne nye funn med tidligere funn.
Nye fund ændrer “sandheden”
Eftersom arkæologer sjældent kan drage endegyldige konklusioner, vil deres hypoteser ofte have plads til tolkning og revision baseret på nye opdagelser.
Fx har arkæologer i de senere år ændret deres syn på neandertalerne, i takt med at flere nye arkæologiske fund viser, at fortidsmennesket ikke var nær så primitivt, som arkæologerne tidligere troede.
Det er også værd at holde for øje, at arkæologi har oplevet en gigantisk udvikling siden 1800-tallet, hvor faget var fyldt med entusiaster, som var mere interesseret i fundene end nogen form for videnskabelig metode.
Især i de seneste år er arkæologer begyndt at bruge den nyeste teknologi, hvilket fører til mange naturvidenskabelige metoder, der kan efterprøves. Det gælder fx metoder til datering af arkæologiske fund, så som kulstof 14-datering, der ganske præcist kan fastslå alderen på en genstand.
Så selvom arkæologer sjældent kan sige noget med 100 pct. sikkerhed, så er deres forskning ofte det tætteste, vi kan komme.