Verdens største arkæologiske museum er ved at tage form for foden af Giza-pyramiderne i Egypten. Her vil 100.000 genstande fra Det Gamle Egypten tage publikum med tilbage til landets storslåede fortid.
Det 81.000 m2 store Grand Egyptian Museum slår dørene op i slutningen af 2022, men hvis du ikke kan vente så længe, får du her et glimt af nogle af de enestående skatte og deres snørklede vej til det nye museum.
1. Solskib
Solskibet blev i første omgang udstillet på et særligt museum i 1982; i Grand Egyptian Museum vil det få en del mere plads.
Skrøbeligt solskib fik særbehandling
Solskibe blev begravet sammen med faraoerne, så deres sjæle kunne sejle til Dødsriget sammen med solguden Ra. Ingen er dog sikre på, hvad formålet med faraoen Khufus (Cheops) solskib var, for det viser tegn på at have været brugt på vandet, så nogle forskere mener, at faraoen brugte skibet, mens han var i live.
Én ting er dog sikker: Skibet blæste arkæologerne bagover, da det blev fundet i 1954. Det var skilt ad i 1.272 dele. Da arkæologerne efter flere års arbejde fik samlet delene, stod de med et 43,4 m langt og 5,9 m bredt skib i cedertræ – den største trægenstand fundet i det gamle Egypten.
Det sarte træ er yderst følsomt over for svingende temperaturer og høj luftfugtighed, der kan få træet til at udvide sig og rådne op.
I 2009 blev der derfor opført et laboratorium ved siden af udgravningsstedet for at restaurere solskibet i sikre rammer. Her blev hver af dets trædele omhyggeligt renset og restaureret, før det blev samlet igen til det imponerende skib, der snart kan opleves på Grand Egyptian Museum.
Se solskibets majestætiske rejse til museet
2. Tutankhamons grav
Barnekongens grav bliver en hovedattraktion
Maske fik skandaløs behandling
Tutankhamons 10 kg tunge guldmaske har tryllebundet verden, siden den dukkede op i faraoens grav i 1925.
Men i 2014 faldt skægget pludselig af maskens hage, mens den blev rengjort på Det Egyptiske Museum i Cairo. I panik klistrede konservatorerne skægget på igen vha. en tube superlim foran et måbende publikum.
Efterfølgende måtte den egyptiske minister for fortidsminder undskylde fadæsen over for verdenspressen. Museumsdirektøren på Grand Egyptian Museum lover, at en lignende situation ikke vil gentage sig.
Mystisk kniv forvirrede forskerne
Blandt de tusinder af genstande, der lå i Tutankhamons grav, var en 34 cm lang jernkniv. Kniven vakte forundring, fordi jern var en yderst sjælden vare i oldtidens Egypten, og ingen anede, hvor metallet stammede fra.
I 2016 kom svaret: Kniven er lavet af materiale fra en nedfalden meteorit. Scanninger viser, at knivbladet indeholder 10 pct. nikkel og 0,6 pct. kobolt – nøjagtig som meteoritten Kharga, der blev fundet i Egypten i 2000. Derfor kan publikum ikke alene opleve oldtidens Egypten på museet, men også et lille stykke af det ydre rum.
3. Evig kærlighed
Meryre var ypperstepræst inden for atonkulten, som farao Akhanaton gjorde til statsreligion omkring 1378 f.Kr. Faroens søn, Tutankhamon, genindførte de gamle egyptiske guder.
Enestående kærlighed i kalksten
Med sin beskedne højde på blot 85 cm blegner kalkstensstatuen “Meryre og hans kone Iniuia” nemt ved siden af de øvrige statuer på Grand Egyptian Museum.
Men statuen er alligevel noget af en sensation, for mens oldtidens egyptere excellerede i at rejse spektakulære bygningsværker til ære for deres herskere, var statuer til ære for privatpersoner en sjældenhed. Alligevel fik skriveren, rådgiveren og ypperstepræsten Meryre en statue af sig selv sammen med hustruen Iniuia, der kærligt lægger armen om sin mand.
Parret er gengivet med langt flere detaljer, end det traditionelt ses under det 18. dynasti (1550-1307 f.Kr.), hvor statuen er fra. Det viser sig især i Iniuias frisure, der er flettet og asymmetrisk, og Meryres plisserede kjortel.
Derfor har statuen, siden den blev fundet i byen Saqqara syd for Cairo i 2001, været anset som helt enestående. Den blev med det samme udstillet på Det Egyptiske Museum i Cairo, før statuen i 2020 blev flyttet ind på Grand Egyptian Museum.
4. Stridsvogne
Flere af Tutankhamons hestevogne er belagt med guld.
Se vognene fra Tutankhamons garage
De ujævne, sandede veje i oldtidens Egypten generede ikke Tutankhamon. Selv hvis hans vogn nåede en fart på op til 40 km/t. gennem det bumpede egyptiske terræn, kunne køreturen stadig være behagelig. Under det 18. dynasti nåede egypterne nemlig et så højt byggeteknisk niveau, at deres hestevogne ifølge eksperter kan sammenlignes med en luksusbil.
Hele seks af disse hestevogne blev fundet i Tutankhamons grav: En stridsvogn, to ceremonielle vogne og tre til jagt.
Særligt hjulene var med til at dæmpe rystelser fra vejen, fordi deres bøjelige fælge af træ tilpassede sig de ujævnheder, som vognen kørte henover. Desuden var dens aksel smurt med dyrefedt, så hjulene kunne dreje gnidningsfrit.
De seks hestevogne har været udstillet på forskellige museer i Egypten. På Grand Egyptian Museum bliver vognene samlet for første gang, siden de blev hevet ud af Tutankhamons grav for snart 100 år siden.
5. Ramses 2. statue
Den 11 m høje Ramses 2.-statue var den første genstand, der fandt sin plads i Grand Egyptian Museum.
Gigantisk farao var på turbulent rejse
Ramses 2. herskede i 66 år frem til sin død i 1224 f.Kr. Faraoen fik tilnavnet “den Store”, hvilket stadig er passende i dag, hvor en 11 m høj og 83 tons tung statue af den mægtige regent knejser i Grand Egyptian Museums indgangshal. Statuen er så stor, at den måtte placeres i museet ved hjælp af to specialbyggede køretøjer i 2018, inden taget på indgangshallen var lagt.
Statuens rejse til museet har været lang. Den blev udhugget for 3.200 år siden i et stenbrud i Aswan og sejlet ad Nilen til det gamle Egyptens hovedstad, Memphis, hvor den sandsynligvis stod foran det store tempel tilegnet guden Ptah. I 1820 blev statuen fundet i seks stykker, og først i 1954 lykkedes det at samle den vha. indsatte jernstænger.
I mere end 50 år stod Ramses 2. foran Cairos hovedbanegård indhyllet i bilosen fra den tætte trafik, som sled på den ellers solide granit. I 2006 blev Ramses-statuen derfor placeret ved Det Egyptiske Museum i Giza, indtil den, ledsaget af en politieskorte, blev flyttet til sin nuværende plads på Grand Egyptian Museum.
6. Løftet obelisk
Obelisker fra hele Egypten er blevet transporteret til Grand Egyptian Museum.
Obelisk vil svæve over jorden
Indgangen til Egyptens nye museum vil byde på et enestående syn. Her kan besøgende opleve en løftet obelisk, så den hemmelige tekst på undersiden kan læses. Obelisken blev oprindeligt udhugget i Ramses 2.s dage og siden fundet i San el-Hagar i det nordlige Egypten, hvor den mægtige farao opførte templer og rejste flere obelisker.
Den vejer 110 tons, er 16 m høj og skal støttes af fire søjler, som beskytter mod vibrationer i undergrunden, fx fra Cairos metro.
I over 3.500 år har obeliskens bund skjult Ramses 2.s såkaldte kartouche – et ovalt navneskilt med hieroglyffer, der repræsenterede faraoens herredømme. Men når obelisken ved hjælp af fire søjler og en gennemsigtig plade løftes fra jorden, kan publikum passere under den og dermed se den enestående kartouche.
Først skal obelisken dog renses og behandles, før den ifølge projektleder Atef Moftah skal indtage sin plads foran museets indgang “som et symbol på Egyptens fortid, nutid og fremtid” .
7. Tre-i-en statue
Menkaures statuer er udført i den glatte sandsten gråvakke, som egypterne forbandt med Osiris – guden for genopstandelse.
Tredobbelte statuer gav farao oprejsning
Faraoen Menkaure, der regerede Egypten i det 4. dynasti (2558-2449 f.Kr.), har måttet finde sig i meget efter sin død: Hans gravmæle, den mindste af pyramiderne i Giza, er blevet plyndret utallige gange og endda forsøgt ødelagt, og hans sarkofag ligger på havets bund, fordi skibet, der skulle sejle den til London i 1838, sank undervejs.
I 1907 fik faraoen omsider en smule oprejsning, da et tempel tilegnet ham blev fundet nær hans grav. Her udgravede arkæologerne bl.a. fire intakte triadestatuer (dvs. statuer med tre personer på) af mørk sandsten. Statuerne er 92,5 cm høje og forestiller alle Menkaure flankeret af enten hans to koner eller af gudinder, der repræsenterer Egyptens forskellige nomer (provinser).
På Grand Egyptian Museum vil det være muligt at opleve de mest velbevarede af disse statuer, bl.a. en, som forestiller Menkaure omgivet af kærlighedsgudinden Hathor og en kvindelig personificering af Egyptens sydlige 7. nome, Sesheshet.
8. Flotte sarkofager
Der bliver stadigvæk fundet sarkofager fra oldtidens Egypten.
Nyfundne sarkofager stråler om kap
Det trak overskrifter i hele verden, da 59 sarkofager dukkede op i byen Saqqara syd for Cairo i 2020. Sarkofagerne var forseglede, og da de egyptiske arkæologer åbnede dem under en pressekonference for rullende kameraer, fandt de mumificerede rester af præster og skrivere fra det 26. dynasti (672-525 f.Kr.).
Både sarkofagerne og mumiernes begravelsesklæder var i så god stand, at deres farverige dekorationer med symboler og hieroglyffer stadig strålede i blå, gule, røde og grønne nuancer, selvom de har ligget under jorden i næsten 2.600 år. Det blev hurtigt besluttet, at samtlige sarkofager skal udstilles på det nye Grand Egyptian Museum.
“Vi har på fornemmelsen, at dette kun er begyndelsen”, sagde den egyptiske minister for fortidsminder, Khaled El-Enany, på pressekonferencen.
Få måneder senere fik han ret, da yderligere 100 sarkofager blev fundet i nærheden. Arkæogerne graver stadig i ørkensandet i håb om at finde endnu flere sarkofager, der kan gøre nutiden klogere på oldtidens Egypten.
9. Konservering i topklasse
Konserveringscenteret er så stort, at det har sit eget kraftværk og sin egen brandstation.
Underjordisk center genopdager fortiden
Grand Egyptian Museum bliver ikke kun verdens største arkæologiske museum ved åbningen i 2022. Noget af det første, der blev bygget i forbindelse med museet, var et konserveringscenter, hvor hundredvis af forskere og konservatorer kan restaurere, katalogisere og analysere de tusindvis af udstillingsgenstande på museet.
Det er bl.a. disse forskere, der de seneste år har kunnet afsløre, at Tutankhamons kniv er lavet af meteorit, og at hans hestevogne ikke er bygget af cedertræ, men af elm fra Middelhavsområdet.
“Det, vi gør her, er at genopdage skattene”, forklarede centerets chef, Al-Tayeb Abbas, ved åbningen i 2010.
Centeret er 7.000 m2 stort og har fem hovedlaboratorier, der er specialiseret i hvert sit materiale: Sten, træ, organiske materialer som tøj, læder og papyrus, ikke-organiske materialer som ler, glas og metal samt jordiske rester fra mennesker, fx mumier.
En af centerets primære opgaver nu er at undersøge, hvordan Tutankhamon døde.