Resterne af vikingernes gamle handelscentrum i det nordlige Tyskland er så enestående, at området nu er optaget på FN’s officielle liste over verdens kulturarv.
Det har repræsentanter fra 21 lande besluttet i FN’s Verdenskulturarvskomité.
Hedeby er optaget sammen med det gamle danske forsvarsværk Dannevirke, der beskyttede Danmarks grænser fra 400-tallet e.Kr. til 1864 e-Kr.
Centralt for undersøgelser af vikingetiden
UNESCO begrunder bl.a. optagelsen af Hedeby med, at det gamle byområde indeholder spor af en over 1.000 år gammel havn, samt veje, kirker og andre bygninger. Desuden har områdets mange arkæologiske fund gjort det til et centralt sted for undersøgelser af vikingetiden.
Optagelsen vil sandsynligvis medføre en stigning af antallet af gæster til Hedeby, og samtidig er Tyskland nu forpligtiget til at beskytte og vedligeholde ruinerne.
Med op til 2.000 indbyggere var Hedeby fra 800-tallet og frem til 1050 Nordeuropas største by. Udgravninger har vist, at husene lå tæt, og at gaderne var belagt med planker.
Byen blev brændt ned
På grund af byens centrale placering nær vandet og Hærvejen var den knudepunkt for købmænd, der kom fra alle verdenshjørner. Samtidig var den omdrejningspunkt i adskillige magtkampe vikingerne imellem.
I 1050 blev byen endeligt brændt ned af den norske kong Harald Hårderåde. Herefter etablerede byens indbyggere sig i det nuværende Slesvig.
Hedeby slog sine egne mønter, og flere af dem er fundet langt fra stedet. Mønten her er fra 900-tallet. Den er smykket med et handelsskib og er fundet i vikingebyen Birka i Sverige.
Handelsvarer fra fjerne egne er dukket op under udgravningerne. Dette vedhæng i rent guld stammer således fra Romerriget. Silke fra Kina, vin fra Frankrig og krydderier fra Mellemøsten blev falbudt i byen af tilrejsende købmænd.