Vold og krig hærgede i Nordens bondestenalder (6.000-2.000 f.Kr.) – en tid, som forskerne hidtil har opfattet fredelig, fordi landbruget udviklede sig, så menneskene havde nok at spise og kunne leve i fordragelighed.
I et stort nyt studie har forskere fra Lund, Edinburgh og Bournemouth undersøgt mere end 2.300 kranier fra bl.a. Danmark, Sverige, Tyskland og England. Studiet viser, at flere end hvert tiende kranium har skader efter vold med fx køller eller økser.
Erkendelsen tyder Ifølge forskerne på, at bondestenalderen var gennemsyret af vold og ulighed. Rivaliserende befolkningsgrupper er i nogle tilfælde tilsyneladende blevet komplet udryddet.
Knogler er den bedste kilde
Forskerne har studeret kranier fra i alt 180 fundsteder i Europa for at finde dem, der har været udsat for vold – primært gennem slag eller penetration af fx pile. Mere end 10 pct. af de undersøgte kranier havde disse skader, og resultaterne er blevet brugt til at skabe det første kort over voldsudøvelsen i bondestenalderen.
Her er kortet, som forskerne kunne lave ud fra deres resultater. De røde prikker viser fund med tegn på voldsrelaterede skader og de blå viser massegrave, som tyder på kollektiv vold.
Nogle af fundene har desuden en sammenhæng med massebegravelser, hvilket tyder på udslettelse af hele samfund, mener forskerne.
“Menneskelige knogler er den mest direkte og mindst forudindtaget form for bevismateriale for tidligere tiders fjentlighed”, fortæller dr. Linda Fibiger fra universitetet i Edinburgh.
Det måske mest overraskende ved studiet er, at det netop kan have været overgangen fra jæger-samler-samfund til landbrugssamfund, som skabte de blodige konflikter.
“Den mest sandsynlige forklaring er, at samfundets økonomiske grundlag blev ændret. Landbruget førte til ulighed, og dem, som klarede sig dårligere, synes at have tyet til plyndring og vold, som en alternativ måde at opnå succes i den nye verden”, lyder det fra Fibiger.
60 år gammel teori skal revurderes
Teorien om, at livet i stenalderbondesamfundet var særdeles fredeligt, vandt indpas blandt forskerne i 1960'erne. Her formulerede den litauiske arkæolog Marija Gimbutas den såkaldte Kurgan-hypotese.
Teorien siger, at Europa fra omkring 4.500 f.Kr. var mål for indvandring fra sortehavsområdet. Den såkaldte Kurgan-kultur fik en stor indflydelse og satte bl.a. sit præg på det europæiske sprog.
Forskerne har undersøgt mere end 2.300 kranier fra stenalderen. Her er fire som alle viser tegn på kraniebrud som følger af slag med våben.
Gimbutas mente, at Kurgan-kulturen gennem de følgende årtusinder invaderede og erstattede det hun kaldte “Gamle Europa”. Kontinentets oprindelige stenaldersamfund var ifølge arkæologen kvindestyrede, fredelige og fokuserede på spiritualitet. Disse værdier blev med tiden erstattet af Kurgan-kulturens patriarkalske og krigeriske levevis.
Kurgan-hypotesen er blevet korrigeret flere gange, men nyere DNA-forskning understøtter Marija Gimbutas’ teori om, at Vest- og Nordeuropa oplevede stor migration fra Østeuropa i stenalderen. Hendes tanker om de fredelige stenalderfolk har dog altid været omdiskuteret, og den lider endnu et knæk med dette nye studie.