Bryggeridirektør får ideen til Guinness Rekordbog
To jægere går langs en flod i det sydøstlige Irland den 10. november 1951. Sir Hugh Beaver er den ene af dem. Den 61-årige jæger er direktør for bryggerigiganten Guinness. I dag kredser hans tanker ikke om malt, humle og regnskaber – al opmærksomhed er fokuseret på efterårshimlen, hvor fugleflokke af hjejler sværmer.
Sir Beaver venter på det helt rette øjeblik, før han vender sin haglbøsse mod himlen og tager sigte. To skud bryder stilheden, men ingen hagl finder vej til målet, og slukørede traver de to jægere hjemad. På vejen hjem går snakken om det undslupne bytte.
“Hvilken fugl tror du er hurtigst? Hjejlen eller skovhønen?” spørger sir Beaver.
Selv vil han æde sin gamle jægerhat på, at hjejlen – som han forgæves har skudt efter – til hver en tid vil flyve fra skovhønen. Hans kammerat er uenig, men da ingen af de to gentlemen kender svaret, kan væddemålet ikke afgøres.
Tilbage på bryggeriet spørger sir Beaver sine ansatte, om de kender svaret, men ingen kan hjælpe. I dét øjeblik får bryggeridirektøren en genial idé: Han vil lave et opslagsværk med
rekorder fra hele verden.
Sir Beaver er overbevist om, at spørgsmål om verdens hurtigste, højeste og største optager mange af gæsterne på pubberne overalt i Storbritannien og Irland. En rekordbog vil derfor være en glimrende måde at gøre reklame for bryggeriets øl på.
At hans tanker om et gratis reklamehæfte en skønne dag skal ende med at give Biblen og Koranen kamp til stregen som verdens mest solgte bog, kan han ikke i sin vildeste fantasi forestille sig.
Hugh Beaver blev i 1943 slået til ridder, mens han var generaldirektør for Storbritanniens arbejdsministerium. Tre år senere ansatte bryggeriet Guinness ham som direktør. I 1951 fostrede han idéen til verdens-succesen Guinness Rekordbog.
Klæbehjerner skaber bestselleren Guinness Rekordbog
Rygterne om sir Beavers kommende rekordbog vokser med samme hast som promillerne på værtshuset en lørdag aften, og i sommeren 1954 når de frem til Chris Chataway, der er brygger ved Guinnessbryggeriet Park Royal Brewery i London.
Chataway, der selv har slået adskillige rekorder som ung atlet, anbefaler sir Beaver at ringe til sportsjournalisterne Norris og Ross McWhirter.
Tvillingebrødrenes klæbehjerner rummer en fantastisk evne til at huske fakta om alverdens store og små begivenheder. Alle vigtige datoer i verdenshistorien, alle hovedstæder og bjergkæder har de memoreret – og senere kan de sågar huske samtlige rekorder fra hver eneste årgang af bogen.
I Norris og Ross McWhirter har sir Beaver fundet de perfekte samarbejdspartnere, og der er ingen smalle steder i udviklingen af bogen. Efter den første idéudvikling afslutter han storsindet mødet med ordene: “Før I tager hjem, så gå lige op og sig til revisoren, hvor mange penge I ønsker at få”.
De næste tre måneder bruger McWhirter-brødrene på at hale informationer ud af astrofysikere, zoologer, meteorologer, vulkanologer, botanikere og andre forgreninger af videnskabens verden.
De knokler 90 timer om ugen i fire måneder for at få nedfældet alle rekorderne på papir, og i slutningen af 1954 kan pubgæster på De Britiske Øer læse i den første gratis udgave af rekordbogen.
Interessen er enorm, og sir Beaver tøver ikke med at skifte kurs, for der er tydeligvis penge at tjene på rekorder. Året efter, den 27. august 1955, kommer den første købeudgave af Guinness Rekordbog på gaden.
For blot fem shillings (48 kr. i dag, red.) kan nysgerrige briter blandt andet læse, at verdens højeste mand hedder Robert Wadlow og måler imponerende 272 centimeter – en rekord, der i øvrigt aldrig er blevet slået – og at verdens dybeste brønd ligger i England.
Julehandlen går amok
På trods af den lave pris udkommer bogen i første omgang kun i et oplag på 50.000, og den første ordre lyder på sølle seks eksemplarer.
Men efterspørgslen stiger hurtigt, og de første tre oplag på 187.000 bliver udsolgt i løbet af efteråret 1955. Guinness udsender en opdateret udgave af bogen lige i tide til julehandlen, og de 100.000 nye eksemplarer bliver revet ned fra hylderne i rekordfart.
Året efter udkommer bogen i USA, hvor den hurtigt sælger 70.000 eksemplarer. Hvad der startede som en skør idé under en fuglejagt, er nu blevet et internationalt fænomen.
Guinness Rekordbog får sit eget TV-show
I løbet af de næste år eksploderer salget, og i 1972 har BBC premiere på TV-showet “Record Breakers”, hvor eventyrlystne mænd og kvinder hver uge forsøger at skrive sig ind i rekordbogen.
Norris og Ross McWhirter er medværter i det populære TV-program og bliver hurtigt landskendte for deres enorme paratviden, som bliver testet ugentligt med spørgsmål fra publikum.
Hvor de første udgaver af Guinness Rekordbog primært indeholder rekorder om højder, bredder og længder på floder, bygninger og lignende, domineres bogen i 1970’erne og fremefter af langt mere farverige rekorder.
Vil læserne slå rekorden i at spise flest flødeboller på tid, balancere på en stige i dagevis eller fremvise meterlange negle, er Guinness Rekordbog det perfekte udstillingsvindue.
Brødrene må stå model til de mest vanvittige henvendelser – på et tidspunkt får Norris besøg af en person, der påstår, at han ejer verdens mindste hest. Det viser sig dog at være en af verdens største hunde, en usædvanlig stor granddanois.
Den stigende interesse for at blive optaget i Guinness Rekordbog gør det også sværere for deltagerne at nå hele vejen til de kulørte sider.
Forsøgene skal, med Norris McWhirters ord, være “universelt konkurrencedygtige, unikke eller mærkværdige”. Alligevel skorter det ikke på rekordkandidater, især ikke af de mere mærkværdige slags.
Tag nu bare franskmanden monsieur Mangetout (hr. Spiser Alt). Fra 1966 og frem fortærer han 18 cykler, 15 indkøbsvogne, 7 fjernsyn, 2 senge, et par ski og en computer for at sikre sig en plads i rekordbøgerne.
Eller hvad med amerikaneren Kevin Shelley, der slår rekorden i at smadre toiletsæder af træ med sit hoved – 46 styk i alt.
McWhirter-brødrene må sande, at manden bag Ripley’s Believe It or Not!-museer, antropologen Robert Ripley, havde ret, da han sagde: “Jeg har rejst i 201 lande, og det mærkeligste, jeg nogensinde har set, er mennesket”.
Den første udgave af Guinness Rekordbog var et teksttungt værk på 336 sider. 30 år skulle gå, før billeder fik hovedrollen.
Tvilling bliver likvideret af terrorister
Efter sir Beavers død i 1967 bliver tvillingerne med de imponerende klæbehjerner synonym med den verdenskendte rekordbog.
Norris og Ross McWhirter bruger deres nyvundne berømmelse til at fremme politiske sager i hjemlandet Irland. De er begge stærke fortalere for den senere britiske premierminister Margaret Thatcher, og især Ross er indædt modstander af den irske terrorbevægelse IRA.
I 1975 udlover han en dusør på 50.000 pund til alle, der kan hjælpe med at sætte en særlig blodtørstig fraktion IRA-terrorister bag lås og slå. Tre uger senere kommer terroristernes modtræk:
Ross passes op af to mænd foran sit hjem i London og skydes ned. Et skud rammer ham i hovedet, et andet i brystet, og han dør ved ankomsten til hospitalet. De to skyldige pågribes og idømmes begge fængsel på livstid.
Norris McWhirter er sønderknust, men vælger at fortsætte arbejdet med at bringe fascinerende og vanvittige rekorder ud til alverdens læsere. Først i 1996 stopper han som redaktør, 71 år gammel. Han dør af et hjerteanfald i sit hjem i Wiltshire den 19. april 2004.
Guinness Rekordbog indtager verden
Hvad der startede som et væddemål under en jagt i 1951, er i dag vokset til et verdensomspændende imperium.
Storbyer som New York, Tokyo, San Antonio og København giver nysgerrige mulighed for at gå på opdagelse på museer om alverdens utrolige rekorder, og TV-showet “Record Breakers” er i dag spredt til lande som Polen, Indien, Australien og Portugal.
Filmselskabet Warner Bros. har sågar en film om de vilde rekorder på tegnebrættet.
“Det er vores opgave at forvandle brandvarme diskussioner til iskolde facts”, lød det poetiske forord til den første bog for 60 år siden – 130 millioner bøger er siden blev langet over disken og har gjort Guinness Rekordbog til den mest solgte bog bortset fra Koranen og Biblen.
Ironisk nok fik sir Beaver aldrig selv svaret på spørgsmålet, der affødte bestselleren. Først i 1989 – 22 år efter ølkongens død – kunne læserne af den 36. udgave af Guinness Rekordbog se, at skovhønen med 108 kilometer i timen er den hurtigste fugl i skoven.