Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Hvor længe var munke om at kopiere en bog?

Før bogtrykkerkunsten foregik kopiering af bøger manuelt i munkeklostrene. Det var enormt tidskrævende og bøger var derfor forbeholdt samfundets rigeste.

Fine Art Images/Imageselect

Inden trykpressens opfindelse blev bøger kopieret og samlet i hånden.

Bag det omfattende arbejde stod specielt trænede skrivermunke, som tilbragte så godt som alle døgnets lyse timer i et scriptorium – klostrets skrivestue – hvor de sad bøjet ned over deres bøger.

Munkenes arbejde bestod ikke kun i at skrive. De skulle også selv klippe pergament til at skrive på, blande blæk, binde bogsiderne sammen og lave omslag.

Til sidst blev bøgerne sendt til en rubrikator, som malede farverige initialer – og eventuelt en ­illuminator, som illustrerede siderne.

Hvor lang tid en munk brugte på at kopiere en bog, afhang af flere faktorer – bl.a. bogens længde og indhold.

Ofte skulle munkene afskrive sprog, som de ikke nødvendigvis forstod – fx oldgræsk og hebraisk – og skriften skulle have en ensartet størrelse og længde.

Alt i alt var kopiering en tidskrævende, manuel proces, som kunne vare flere måneder.

En tommelfingerregel var, at en munk skulle kopiere to bøger om året.

Særlige bøger som Biblen krævede dog ekstraordinær opmærksomhed og kunne lægge beslag på op mod 15 måneder af en munks arbejdsliv.

På grund af det store tidsforbrug var bøger uhyre kostbare og kun for samfundets mest velhavende.

Med opfindelsen af trykpressen i årene omkring 1440 faldt bogpriserne dog ­drastisk.

Hvor en munk kopierede tre-fire sider om dagen, kunne én trykpresse trykke over 3.000 sider.

På de store klostre kopierede op til 40 munke tykke bøger døgnet rundt.

Fine Art Images/Imageselect

Munkene var under stort pres for at skrive fejlfrit, men undersøgelser viser, at middelalder-bøger er fyldt med fejl; fx sprang munke nogle gange flere linjer over, når de kopierede lange tekster på sprog, som de ikke forstod.

Fine Art Images/Imageselect

Pennene var lavet af bl.a. metal eller fuglefjer. Metalpenne var hårdføre og gav en tynd og præcis linje. Penne kunne spidses til, hvilket gav mulighed for en mere individuel tilpasning.

Fine Art Images/Imageselect

Pergament bestod af dyreskind, som blev strakt ud og behandlet kemisk. En enkelt bog kunne i nogle tilfælde kræve skind fra flere hundrede dyr. For at sikre en god kvalitet holdt nogle klostre deres egne dyr.

Fine Art Images/Imageselect

Nogle munke lod deres ­frustrationer få frit løb i bøgernes marginer.

Marginerne blev undertiden brugt til brok. Munkene, som levede et slidsomt liv med bl.a. rygsmerter og tørre øjne, skrev bl.a. “Åh, min hånd” og “Jeg fryser meget” i marginerne i deres bøger. En munk var blot glad for at have fuldført sit arbejde: “Nu har jeg kopieret det hele – for guds skyld, giv mig en drink”.

Fine Art Images/Imageselect & Free Library of Philadelphia

Læs også:

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul