“Pooh, Pooh, Pooh!” runger det ned ad gangen på kostskolen Stowe ca. 85 km nord for London.
Råbene er rettet mod Christopher Robin Milne. Den 12-årige kostskole-elev bliver drillet, fordi hans far er Alan Alexander Milne. Under navnet A.A. Milne er faren verdenskendt for bøgerne om den honningelskende bjørn Winnie-the-Pooh (Peter Plys).
“Min far opnåede sin status ved at klatre på mine barneskuldre”. Christopher Milne i sine erindringer.
I begyndelsen af 1930’erne, hvor mobberiet på Stowe finder sted, har A.A. Milne skrevet fire bøger om det levende tøjdyr og drengen Christopher (på dansk Jakob). Bøgernes figurer bygger på Milnes søn og hans tøjdyr, og berømmelsen giver unge Christopher en masse uønsket opmærksomhed.
Med tiden kommer Christopher til at hade alt ved Peter Plys – og sin far.
Krigstraumer prægede Milne for livet
Alan Alexander Milne blev født i 1882 og elskede i sin barndom at tumle med ord og tal samt at udforske naturen.
“Naturen har den mest vidunderlige udstilling, altid åben og altid gratis”, skrev han i sin selvbiografi fra 1938.
Som ung studerede Milne matematik på universitetet i Cambridge, men han var ikke kun optaget af tallene. Milne havde talent for at skrive sjove artikler og digte, og hans skriverier blev trykt i universitetets avis. Teksterne fandt vej til redaktionen hos det engelske satireblad “Punch”, der i 1904 hyrede Milne som skribent. To år senere blev han forfremmet til medredaktør.
Med karrieren på skinner friede Milne i 1913 til sin udkårne, rigmandsdatteren Dorothy de Sélincourt. Knap havde parret dog fået indrettet deres hus i London, før 1. verdenskrig brød ud. Trods sin afsky for krig meldte Milne sig pligtskyldigst til hæren.
Selvom Christopher som barn var glad for sin bamse, kom han senere i livet til at hade alt, der havde med Peter Plys at gøre.
Opholdet i de uhumske skyttegrave gjorde dog Milne så syg af feber, at han – efter at have deltaget i slaget ved Somme i 1916 – blev sendt hjem til et engelsk hospital. Milne kom til hægterne og tjente derefter bag fronten som efterretningsofficer. Men krigen havde mærket ham for livet.
“Jeg bliver næsten fysisk syg af det mareridt af mentalt og moralsk forfald, som krig er”, skrev Milne i sine erindringer og omtalte aldrig siden krigen i detaljer.
Efter sønnen Christophers fødsel i 1920 købte Milne og hustruen landstedet Cotchford Farm i Sussex for at bo tæt på naturen. Nærved lå Ashdown Forest, en lille skov, der skulle blive verdenskendt som Hundredemeterskoven – hjemmet for Peter Plys og hans venner.
Barneleg gav idéen til Peter Plys
Landlivet gav Milne ro til at skrive bøger og skuespil, men også tid til at gå ture i skoven med Christopher eller betragte sin kone og søn lege. Dorothy lagde stemmer til drengens tøjdyr, når Christopher arrangerede te-selskaber for dem. Legen og skovturene gav Milne idéen til en børnebog.
“Som regel var det min mor, der legede med mig på børneværelset. Hun forsynede min far med idéer til hans bøger”, afslørede Christopher som voksen.
I 1926 udkom Milnes “Winnie-the-Pooh”, og bogen solgte i hundredtusindvis af eksemplarer.
Christopher Milne donerede sine berømte tøjdyr til det kommunale folkebibliotek i New York City, hvor de i dag kan ses udstillet.
Bjørn og svane blev til Peter Plys
Selvom A.A. Milne skrev fortællingerne om Peter Plys og hans venner, var det sønnen, Christopher, der navngav Peter Plys og flere af de andre dyr i Hundredemeterskoven.
På sin et-årsfødselsdag i 1921 fik Christopher Milne det første af de tøjdyr, som skulle blive berømte i fortællingerne om Peter Plys. Tøjdyret, en bamse, købte ægteparret Milne i det engelske stormagasin Harrods. Christopher kaldte bamsen Edward.
Senere fik sønnen tøjdyr, der bl.a. forestillede et æsel og en lille gris. Dem kaldte han Eeyore – efter lyden af et æsels skryden – og Piglet (på dansk Æsel og Grisling).
Under et besøg i London Zoo blev Christopher begejstret for en canadisk brunbjørn, som var opkaldt efter byen Winnipeg. Sønnen skiftede navnet på sin bamse ud med bjørnens kælenavn: Winnie.
A.A. Milne og Christopher gik ofte tur i skoven, hvor Christopher fodrede en svane i en dam. Når svanen ikke gad æde de brødstykker, Christopher smed ud til den, kaldte drengen skuffet svanen for “Pooh”. Udtrykket kan oversættes til fy eller pøj.
Af skældsordet og navnet på den virkelige brunbjørn dannede A.A. Milne angiveligt det særegne navn Winnie-the-Pooh (på dansk Peter Plys).
Da læserne opdagede, at drengen i bogen byggede på en rigtig person, væltede fanposten ind hos familien Milne. Og Christopher blev tvunget til at besvare hvert eneste brev.
Næste bog om Peter Plys udkom i 1928, og Christopher måtte give interviews til pressen. Rollen som dreng i børnebogen hang sønnen langt ud af halsen – især efter at kammeraterne var begyndt at drille ham.
“Hjemme holdt jeg stadig af Christopher, følte mig til tider stolt over at dele hans navn og berømmelsen. Omvendt i skolen, hvor jeg hadede ham mere og mere”, skrev Christopher i 1974 i en bog.
Fans dukkede op allevegne
Bøgernes succes sled på Milne-familien. Ashdown Forest myldrede med fans, og nysgerrige læsere dukkede op på landstedet for at hilse på Christopher. Til en ven indrømmede Milne selv, at han følte både “forundring og afsky” over berømmelsen.
Efter to digtsamlinger og to bøger om Peter Plys skrev A.A. Milne ikke mere om den lille verden i Hundredemeterskoven. Alligevel blev Milne stemplet som børnebogsforfatter, og forholdet til Christopher var anstrengt helt frem til forfatterens død i 1956.
A.A. Milne lod sig inspirere af sin søns bamse, da han fandt på fortællingerne om Peter Plys og hans venner.
Bitter over sin tabte barndom gav Christopher afkald på alle indtægter fra bøgerne og begrundede det i sine erindringer:
“Min far opnåede sin status ved at kravle op på mine barneskuldre. Han stjal mit gode navn og efterlod mig intet ud over den tomme følelse af at være berømt for at være hans søn”.
Efter farens død så Christopher Milne kun sin mor én gang, inden hun døde i 1971. Kort tid efter fortalte Christopher til pressen, at han havde taget “endelig afsked” med forældrene og ikke længere følte vrede. Men da var det for længst for sent at genskabe den ødelagte familieidyl.
Ironisk nok drev Christopher som voksen en boghandel, hvor han risikerede at møde fans af Peter Plys.