Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Snorri Sturluson

Snorri Sturlusons edda

Middelalderforfatteren Snorri Sturluson står bag værket “eddaen”, som beskriver vikingernes asatro, og “Heimskringla” om Norges konger. Som dreng blev Snorri givet væk for at betale en gæld, siden blev han en af Islands mægtigste mænd.

Anders Kvåle Rue/Nordic Image/Shutterstock

Da stormanden Sturla Tordarson ikke ville give sig i en arveuenighed med Pall Sölvason og hans hustru Torbjorg, greb hun en kniv og kastede sig over Sturla for at stikke hans øjne ud.

Det lykkedes hende dog kun at skære ham i kinden, men nu var Sturla i sin fulde ret til at kræve en enorm skadeserstatning, som ville få sat Pall og hans hustru fra hus og hjem.

De vendte sig mod Jon Loptsson – Islands mægtigste mand i slutningen af 1100-tallet – og bad ham om at mægle.

Til sidst lykkedes det Jon Loptsson at få Sturla til at reducere kravene, bl.a. ved at tilbyde at tage sig af og opfostre Sturlas treårige søn, Snorri Sturluson

Snorri Sturluson fik solid uddannelse

Sådan blev det.

Snorri voksede op på Oddi, Jon Loptssons sagnomspundne gård, og fik en helt anden start på livet, end han ville have fået, hvis han var blevet hos sin egen familie.

Jon Loptsson var nemlig ikke bare rig, han hørte også til Islands intellektuelle elite, ejede et omfattende bibliotek og havde selv forfattet et kvad om sin nedstamning fra den norske kongeslægt.

Slaget ved Svold

Snorri Sturluson beskrev bl.a. slaget ved Svold, hvor Svend Tveskæg og svenske Olof Skötkonung besejrede den norske kong Olav Tryggvason.

© Nils Bergslien (1853-1928)/Bridgeman Art Library/Ritzau Scanpix

Jon satte Snorri i skole sammen med hans egne børn og sørgede for, at han fik et indgående kendskab til Norges og Islands historie.

Fra og med at øen blev kristnet i år 1000 havde nogle af kirkens mænd nedskrevet sagaer om de hændelser, som alene var bevaret i hukommelsen.

Ordet saga betød på middelalderens Island ”beretning” eller ”redegørelse,” oprindelig i mundtlig form – en saga var noget som sagdes.

Snorri Sturluson giftede sig til penge

Da Jon Loptsson døde, var Snorri Sturluson 19 år og forlod barndomshjemmet. Til en start virkede hans fremtid usikker, faren var død og moren havde formøblet arven.

Men nu kom slægten til hjælp.

Snorri hørte til en af de mægtigste slægter, som udgjorde grundlaget for det islandske samfunds organisation, og med familiens bistand lykkedes det ham at gifte sig med Herdis, datter af Berse den Rige.

Varm kilde

På gården Reykholt havde Snorri Sturlasson en pool med vand fra de varme kilder.

© Shutterstock

I arv efter sin svigerfar fik Snorri gården Borg, tidligere beboet af skjalden og voldsmanden Egil Skallagrimsson, som senere blev udødeliggjort i en saga, som Snorri sandsynligvis nedskrev.

På grund af dette arvede han også svigerfarens stilling som ”gode” eller høvding over et område, hvor han både skulle fungere som verdslig og åndelig leder.

Island koloniseret af flygtninge

Fra slutningen af 800-tallet var Island blev koloniseret af norske stormænd, som flyttede væk fra kong Harald Hårfagers vælde.

Øen opdeltes i 40 enheder og blev styret ved, at frie mænd ved midsommer blev samlet på Altinget, som siden år 930 fandt sted på Tingsletterne.

Tingsletterne på Island

På Tingsletterne 40 km fra Reykjavík skabte vikingerne Nordens første demokrati.

© William Gersham Collingwood (1854-1932)/Bridgeman Art Library/Ritzau Scanpix

Her skulle loven først genfortælles mundtlig af lovsigemanden, som altså forventedes at kunne den hele udenad – i hvert fald frem til at den blev nedskrevet i begyndelsen af 1100-tallet.

Men med tiden blev systemet korrumperet af, at de mest magtsultne stormænd med alle midler underlagde sig flere og flere områder.

Sådan gjorde Snorri Sturluson også.

Hans magtposition blev bekræftet, da han i år 1215 blev valgt til lovsigemand første gang.

I første halvdel af 1200-tallet forværredes situationen på Island.

Kampen mellem de forskellige slægter, som blev skildret af Snorris brorsøn Sturla Thordarsson i Sturlungesagaen, bestod af rå vold, snyd og forræderi.

Ved sine besøg hos fornemme folk digtede og optrådte Snorri ofte

I sagaen fortælles også om Snorri Sturlusons rejser til Norge.

Her blev han godt modtaget af den unge kong Håkons nærmeste mand, Skule Bårdsson, kaldet Skule jarl, og fik lejlighed til at supplere sin viden om norsk historie.

Snorri besøgte også Västergötland i Sydsverige som gæst hos lagmand Eskil, bror til Birger jarl. Ved sine besøg hos fornemme folk digtede og optrådte Snorri ofte med forskellige kvad til værternes ære – en slags tidlige lejlighedssange.

Snorri Sturlusons edda

Snorri Sturlusons edda er skrevet på kalveskind, senere udgaver har fået illustrationer.

© Werner Forman Archive/Shutterstock/Ritzau Scanpix

Snorri Sturlusons edda – mytologi og skjaldekunst

Snorri Sturlusons mest kendte værk er hans edda, som især er en vejledning i kunsten at skjalde.

Betydningen af ordet ”edda” er omdiskuteret. Ifølge en tolkning kommer det af ordet óðr, som betyder sjæl eller skjaldegave.

I Snorris edda beretter han om verdens historie fra skabelsen og giver sin kritne forklaring på den gamle asatro.

Ifølge eddaen kom aserne oprindeligt fra Asien – hvilket fremgår af navnet.

I et andet vigtigt afsnit, som kaldes “Gylfaginning”, får sveakongen Gylfe svar på sine mytologiske og eksistentielle spørgsmål fra aserne.

Snorri Sturluson i strid med nevø

Da Snorri for anden gang besøgte Norges konge, hørte han, at kongen planlagde et angreb på øen som straf for, at norske købmænd var blevet overfaldet og plyndret på øen.

Da foreslog Snorri, at kongen i stedet skulle give ham til opgave at overtale sine landsmænd til at fortsætte med at høre under Norge.

Det gik kong Håkon med på, men da Snorri var kommet tilbage til Island, gjorde han ikke nogle alvorlige forsøg på at indfri sit løfte.

De kommende år brugte han i stedet på at sikre og forstærke sin egen position, bl.a. ved at blive genvalgt til lovsigemand og ved at gifte sine døtre bort til øens mægtigste mænd.

Den som i stedet fik kong Håkons opgave, at lægge Island under Norge, var Snorris brorsøn, den stridslystne Sturla Sigvatsson.

Han begyndte med systematisk at terrorisere andre stormænd og hen ad vejen lykkedes det ham at få mange af dem til at forlade øen.

En af dem var Snorri, som endnu engang begav sig til Norge, hvor han blev modtaget af Skule jarl som planlagde et oprør mod kong Håkon.

Snorri Sturluson dræbt på kongens ordre

Da Snorri fik besked om, at konflikterne på hjemøen førte til at hans bror og brorsøn var blevet dræbt, besluttede han for at vende hjem, på trods af at kongen forbød det.

Det medførte at kong Håkon stemplede Snorri som forræder og sendte et bud til Island med besked om, at Snorri skulle fængsles og returneres til Norge – eller dræbes.

Beskeden blev modtaget af Gissur Torvaldsson, som bl.a. havde gamle uløste arvetvister med Snorri.

“Her er ingen, der skal hugges ned!”
Snorri Sturlusons sidste ord

En nat i slutningen af september år 1241 kom Gissur til Snorris gård Reykholt med et mandstærkt følge.

De brød ind i huset, men Snorri flygtede til et mørkt kælderrum.

Mod et løfte om at Snorri ville blive skånet, afslørede hans egen præst overfor Gissur hvor Snorri var. Fem mænd gik ned i kælderen og fandt Snorri.

”Her er ingen, der skal hugges ned!” var Snorris sidste ord angiveligt, formodentlig med al den autoritet han kunne mobilisere.

Mændene tøvede, men ikke længe.

Protest i Danmark

Studerende fra KU gik på gaden i protest mod, at skrifterne skulle retur til Island.

© Allan Moe/Ritzau Scanpix

Årelang strid om de islandske skrifter

Snorri Sturluson skrev sine tekster på pergament, dvs. tynde ark af kalveskind. At arkene er bevaret til i dag, skyldes især en mand – islændingen Árni Magnússon, der i 1700-tallet var professor på Københavns Universitet. Som en hobby samlede han bl.a. sagaer og lovtekster fra sin fødeø.

De fugtige islandske tørvehuse er uegnede til at opbevare pergament i, men hjemme hos Árni i København holdt de sig. Inden sin død i 1730 testamenterede han sin store samling til universitetet.

Efter Islands selvstændighed i 1944 blev den såkaldte Arnamagnæanske Håndskriftsamling centrum for en heftig strid.

Landet krævede teksterne udleveret, og efter flere retssager blev hovedparten af dem fragtet til Island i 1971.

Trods hans protester blev Snorri hugget ihjel. Kong Håkon lagde senere beslag på hans ejendomme, hvilket hurtigt styrkede Håkons magt på øen.

20 år senere besluttede Altinget at underkaste sig den norske kongemagt – dog med en vis andel af selvstyre.

Læs også:

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul