Det er 180 år siden, verden første gang stiftede bekendtskab med den vanskabte og godmodige klokker Quasimodo i Victor Hugos roman “Klokkeren fra Notre Dame”, som udkom i Frankrig i 1831.
Det eviggyldige drama om den umulige kærlighed mellem den hæslige klokker og den skønne sigøjnerpige Esmeralda er indbegrebet af modsætningen mellem grim og smuk, høj og lav. Fortællingen har dannet grundlag for fremstillinger i massevis på både film, tv og teater og har fået generationer til at lide med den vanskabte klokker. Nu afslører et nyt fund, at en virkelig person har inspireret Victor Hugo til Quasimodo.
Beskrevet i erindringer
En selvbiografi, der blev fundet på loftet i et hus i Penzance i Cornwall og overdraget til Tatearkivet i London, har afsløret, at der arbejdede en pukkelrygget stenhugger i kirken på samme tid, som Victor Hugo skrev sin berømte roman.
Selvbiografien blev skrevet af den britiske billedskærer Henry Sibson, der var hyret til at udbedre skader på udsmykning i katedralen. Sibsons biografi blev fundet allerede i 1999, men beskrivelserne af stenhuggeren blev først opdaget i 2010, da lederen af Tatearkivet, Adrian Glew, gennemgik det syv bind store håndskrevne erindringsværk nøjere med henblik på at katalogisere materialet før arkivets 40-års jubilæum.
Henry Sibsons beskrivelser af sin tid i Paris i 1820’erne er detaljerede, og Adrian Glew er ikke i tvivl om, at selvbiografien dokumenterer, at klokkeren er baseret på en virkelig person.
Eller måske ligefrem to, idet biografien dels omtaler en stenhugger med det franske tilnavn le bossu, der betyder pukkelryg, dels en anden stenhugger fra hans sjak, Trajan, en elskelig mand, som dog
foretrak at holde sig for sig selv.
Den vanskabte håndværker nævnes aldrig ved sit rigtige navn, men Adrian Glew har fundet optegnelser om Trajan i gamle arkiver i Paris, hvilket styrker biografiens troværdighed.
Trajan har sandsynligvis også været inspirationskilde for hovedpersonen Jean Valjean i Hugos mesterværk “Les Miserables”. Jean Valjean hed Trajan i det første udkast til bogen, som Hugo begyndte at arbejde på allerede i 1830'erne, selvom den først udkom i 1862.
Paris' gotiske vartegn Notre Dame- katedralen danner rammen om Hugos udødelige fortælling om den hæslige klokker Quasimodo. “Klokkeren fra Notre Dame” gjorde ikke bare Victor Hugo berømt – den reddede også Notre Dame-katedralen.
Hugo gjorde Notre Dame berømt
Victor Hugo var bosat i Paris, mens han arbejdede på “Klokkeren fra Notre Dame”, og han kom ofte i katedralen for at finde inspiration. Her må han have stødt på den pukkelryggede stenhugger:
“Da jeg så disse beskrivelser og kunne konstatere, at datoerne passede med, hvornår Victor Hugo begyndte at gøre regelmæssige forstudier til sin roman i kirken, rejste hårene sig på mit hoved”, har arkivaren Adrian Glew udtalt i et interview.
Før romanen udkom, var Victor Hugo stadig en relativt ukendt forfatter, som havde udgivet et par digtsamlinger og en mindre roman. Men først med fortællingen om klokkeren slog Victor Hugo bredt igennem, og romanen blev hurtigt oversat til flere sprog.
Gennembruddet blev også afgørende for Notre Dame-katedralens skæbne. I 1820'erne, da Victor Hugo havde sin gang i Notre Dame, var den i så dårlig stand, at nogle sågar mente, at den burde rives ned.
Men efter romanens succes ville alle pludselig se den gotiske katedral, og turister i tusindvis strømmede til. Den store tilstrømning gjorde hurtigt Notre Dames faldefaldige ydre til en skamplet for Paris, og en gennemgribende restaurering blev sat i gang.
Arbejdet stod på fra 1845-1864 under ledelse af den berømte franske arkitekt Eugène Emmanuel Viollet-le-Duc og medførte bl.a., at tilbygninger i senere stilarter blev revet ned, og at et spir, stenfigurer og en del anden udsmykning blev tilføjet i den oprindelige stil. Siden har både Notre Dame-katedralen og klokkeren formået at bevare deres plads i historien.
Historien om den vanskabte klokker
Der er masser af romantik, lidelse og heltemod i fortællingen om den vanskabte klokker Quasimodo, som går så grueligt meget igennem.
“Klokkeren fra Notre Dame” er fortællingen om det vanskabte hittebarn Quasimodo, som bliver fundet ved Notre Dame-katedralen i Paris. Dompræsten Frollo adopterer Quasimodo og oplærer ham som klokker. Men Frollo er ulykkeligt forelsket i sigøjnerpigen Esmeralda og beordrer Quasimodo til at hjælpe sig med at kidnappe hende.
Quasimodo pågribes og idømmes piskestraf, og Esmeralda vinder hans hjerte, da hun giver ham lidt vand under afstraffelsen. Da Esmeralda bliver falsk anklaget for mordforsøg, redder Quasimodo hende og bringer hende til Notre Dame, hvor hun er beskyttet mod verdslig lov. Men Frollo udleverer hende til soldaterne, og hun henrettes.
Quasimodo skubber Frollo ud fra kirketårnet og lægger sig til at dø ved siden af sin elskede Esmeralda.