I 1950'erne skabte pin-up-modellerne mode blandt husmødre med høje hæle.

© Mary Evans

De høje hæle: Fra krigerstøvle til syndig stilet

Høje hæle vinder indpas i Vesteuropa i begyndelsen af 1600-tallet som praktisk herremode, der gør det lettere at holde foden i stigbøjlen. Snart tager også kvinderne de høje hæle til sig, og lige siden har modeindustrien været på tæerne.

I 1598 drager de to engelske brødre Anthony og Robert Shirley til Persien for at træne den mægtige shah Abbas' hær til det forestående oprør mod det osmanniske rige.

Alliancen mellem Persien og Vesteuropa styrkes i disse år, og en bølge af fascination af det eksotiske østen vælter ind over Europa.

Da de feterede eventyrere Anthony og Robert vender hjem i højhælede, persiske ridestøvler, skaber de øjeblikkeligt mode.

Oven i købet gør hælene det lettere at ride, og de beskytter adelsmændenes fine klæder mod gadens støv og mudder.

Også overklassens kvinder tager hælene til sig. Kvinderne er allerede vant til at komme til vejrs.

De har iklædt sig “styltesko” med plateausåler siden 1400-tallet for at markere deres sociale status.

Men i takt med, at de lavere sociale klasser også er begyndt at bruge styltesko, har adelskvinderne følt sig nødsaget til at øge højden på deres styltesko så meget – nogle gange til over en halv meter – at de nu er umulige at bevæge sig rundt i.

De høje hæle er derfor en kærkommen afløser.

Da de lavere klasser tager hælene til sig, gentager historien sig:

Overklassen øger hælehøjden, og i midten af 1600-tallet er hælene blevet så høje, at de er umulige at arbejde i, og dermed forbeholdt overklassen.

1600-tallet: Persiske krigeres høje hæle danner mode i Vesteuropa.

© Polfoto/Corbis

Højhælede til hoffet

De høje hæle bliver ikke kun et symbol på klasse, men også på magt. I 1670’erne udsteder Frankrigs konge, Solkongen Ludvig 14., et dekret om, at kun aristokrater med adgang til hoffet må bære sko med røde hæle.

Frankrig kommer dermed som så mange gange siden til at diktere moden, da de røde hæle breder sig som en steppebrand til resten af Europa.

Mændenes hæle adskiller sig fra kvindernes ved at være robuste og firkantede, mens kvindernes er højere og mere graciøse.

Efterhånden som oplysningstidens dyrkelse af det naturlige, frie individ vinder indpas, betragtes hælene i stigende grad som et udtryk for irrationel kvindelighed.

Fra 1730 forsvinder hælene fra mændenes fodtøj helt og er fortsat i modvind i resten af århundredet.

Under den franske revolution bliver hælen et symbol på aristokratiets dovne livsstil – ikke mindst da Marie-Antoinette i 1793 går til skafottet iført hæle.

Solkongen Ludvig 14. gør røde hæle moderne i Europa, men hælene bliver snart upopulære.

© Mary Evans

Rå mandfolk og syndige kvinder

I 1800-tallet vinder de høje hæle indpas hos Amerikas cowboys, der ligesom Persiens krigere bruger hælene til at sikre et solidt fodfæste i stigbøjlerne.

Århundredet er også karakteriseret ved, at den stigende industrialisering sikrer billigere forbrugsgoder, og fra midten af 1800-tallet spirer forretningsarkader frem i Vesteuropas storbyer.

Her går kvinderne på café og i butikker, ikke mindst for at købe sko, som nu kan fås i mange prislejer.

I samme periode bliver de høje hæle sat i en ny sammenhæng med opkomsten af det erotiske fotografi, hvor kvinderne poserer i hæle.

Amerikanske cowboys tager de højhælede støvler til sig.

© Shutterstock

Alle kneb gælder i mangeltider

Lighedstegnet mellem erotik og hæle er kommet for at blive. Da 1. verdenskrig og den spanske syge tynder ud i antallet af mænd i den giftemodne alder, øges konkurrencen om de gode ægtemænd.

I kampens hede får hælene en tak opad, ligesom moden blive mere udfordrende.

I 40'erne må kvinderne igen sende deres mænd i krig og trække i arbejdstøjet på fabrikkerne, og hælehøjden falder på hjemmefronten.

De høje hæle har til gengæld kronede dage i felten, hvor fotografier af pin-up-modeller i tårnhøje hæle er særdeles populære.

Da krigen slutter, og mændene vender hjem, danner pin-up-modellernes sexede påklædning mode, og tidens kvinder iklæder sig korset, strutskørter og højhælede sko til hverdagsbrug.

De hjemvendte soldater og deres koner flytter i parcelhuse i forstæderne, og idealkvinden bliver nu husmoderen, der kombinerer det praktiske med det erotiske og udfører sine hjemlige pligter i højhælede sko.

Det er dog først i begyndelsen af 50'erne, at de spidse stiletter bliver virkelighed.

Her er det omsider blevet muligt at masseproducere hæle med en forstærkning i hælen – typisk lavet af stål – der er både er tynd og samtidig stærk nok til at bære en kvindekrop.

Mænd i hæle

I 60’erne får mændene igen øjnene op for de høje hæle til stor furore for offentligheden – ikke mindst takket være teenageidolerne The Beatles, som tager verden med storm iført højhælede støvler.

Med 68’ernes seksuelle revolution og unisex-moden bliver de højhælede, robuste støvler endnu mere populære blandt mændene, mens outrerede militærlignende støvler med tårnhøje hæle bliver et kendetegn for 70’ernes glamrock-stjerner.

I 80’erne vrimler kortklippede karrierekvinder i bredskuldrede jakkesæt og tårnhøje stiletter ud på arbejdsmarkedet, og hælene symboliserer fortsat både sex og magt i 90'erne og 00'erne.

Her gør serier som Sex and the City et skab fuld af højhælede sko til et – for skofabrikanterne kærkomment – symbol på den moderne, uafhængige kvinde.