Konstruktionen af hvert påskeæg var en langvarig proces, som krævede flere hundrede specialister. Carl Fabergé tog ikke del i det praktiske arbejde, men kom med idéerne.
Fabergé udtænkte nye æg
Carl Fabergé var firmaets hjerne, men det praktiske arbejde stod fagfolk for. Når Fabergé havde udtænkt et nyt æg, skabte designere tegninger og modeller, som blev sendt ud til firmaets værksted.
Opfindsomhed drev værket
Værkstedet husede ca. 500 guldsmede, juvelslibere, emaljører og malere. Hvis Fabergés idéer ikke lod sig gøre med eksisterende metoder, forlangte han, at specialisterne opfandt nye, avancerede teknikker. Fabergé selv eksperimenterede med farveskalaen og opfandt over 140 nye farver. Desværre gik hans opskrifter og teknikker tabt under revolutionen i 1917.
Fabergé-ægget blev leveret personligt
Når et påskeæg omsider var færdigt, blev det i dagene før påske præsenteret for zaren af Fabergé selv. Imens ventede arbejderne på værkstedet ængsteligt og spændt på, at mesteren skulle vende tilbage og meddele, at ægget var modtaget med tilfredshed.
Fabergé-æg sætter salgsrekord
Da Fabergés Rothschild-æg kom på auktion i 2007, blev det den dyreste russiske genstand nogensinde. Prisen på 90 mio. kr. var dog småpenge i forhold til den sum, som en anonym køber i 2014 betalte for Det Tredje Kejserlige Æg. Dette prægtige æg blev solgt for omkring 200 mio. kr.
Manden bag æggene: Peter Carl Fabergé
Juveléren Peter Carl Fabergé blev i 1885 kontaktet af den russiske zar Aleksander 3., der ville give sin kone en særlig påskegave. Fabergé skabte et guldæg, som vakte så stor begejstring, at zaren hvert år bestilte et nyt æg. Hans søn, Nikolaj 2., videreførte traditionen.
Fabergés ry spredte sig, og flere europæiske kongehuse blev hans kunder. Men succesen sluttede brat, da bolsjevikkerne kom til magten i 1917.
Fabergés firma blev nationaliseret, og mesteren måtte flygte til Schweiz, hvor han døde i 1920.
I alt lavede Fabergé ca. 50 æg til zaren, hvoraf de 43 stadig findes. 10 er udstillet i Kreml i Moskva.
