I “Den danske pige” har Hollywood kastet sig over et stykke dansk historie – kunstmaleren Einar Wegener, der gennemgik en af verdens første kønsskifteoperationer.
Filmen, der kan ses på Netflix og HBO Nordic, udspiller sig i 1920’ernes København og følger Einars kamp for at bryde ud af sin mandlige skal og omfavne sin kvindelige side som den transkønnede Lili Elbe.
På overfladen lever Einar et lykkeligt liv med sin kone, Gerda, hvor de begge nyder stor succes som henholdsvis landskabsmaler og illustrator. Men så begynder Einar at iklæde sig sin kones kjoler. Gerda tilskynder sin mand at tage til fest som Lili iført paryk, makeup og kjole.
Men hvad hun ser som et uskyldigt rollespil, bliver hurtigt alvor for Einar, der må erkende, at han i virkeligheden er en kvinde fanget i et forkert hylster. Som Einar siger det i filmen:
“Det her er ikke min krop. Vær sød at fjerne den”.
Se traileren til “Den danske pige”
Bygger på en fiktiv fortælling
Allerede i filmens åbningsscene, hvor sneklædte fjelde rejser sig langs en fjord, ses det tydeligt, at instruktøren Tom Hooper forstår at få smukke billeder frem på lærredet. Men at disse fjelde skulle ligge ved den danske by Vejle viser også, at han er villig til at gå på kompromis med fakta for at fremmane de skønne billeder.
Og de kunstneriske friheder begrænser sig da heller ikke til filmens visuelle udtryk.
I “Den danske pige” begynder Einar Wegener først at klæde sig ud i dametøj og iføre sig makeup under navnet Lili i slutningen af 1920’erne. I virkeligheden begyndte han at udforske sin kvindelige seksualitet allerede i 1908.
“Hvor mærkværdigt det end lyder, kan jeg ikke benægte, at jeg holdt af at være i denne udklædning. Jeg elsker følelsen af kvindetøj. Jeg følte mig hjemme i det fra første øjeblik”, skrev Einar Wegener i sin dagbog.
Gerda Wegener malede adskillige billeder af sin mand iklædt dametøj, bl.a. dette fra omkring 1928.
Når nu der eksisterer en førstehåndsberetning af Einar Wegeners indre tanker og refleksioner, er det en skam, at Tom Hooper i stedet har valgt at basere “Den danske pige” på bogen af samme navn, der udkom i 2000 og er en fri gendigtning af Einar og Gerda Wegeners liv.
I bogen og filmen komprimeres det berømte ægtepars historie ned til blot fem år. I virkeligheden strakte den sig over flere årtier. Bipersoner som Einars barndomsven Hans er opfundet til lejligheden. Og ud over et par afstikkere til Paris for at fremme Gerdas malerier af sin mand i dametøj – som blev fordømt i Danmark, men hyldet i den bohemiske franske hovedstad – forbliver parret i København det meste af filmens spilletid.
I virkeligheden flyttede parret permanent til det liberale Paris i 1912 og vendte aldrig tilbage til Danmark. Den tid, som parret i filmen tilbringer i Nyhavn og omegn, må med andre ord siges at være en konstrueret version af de kampe, parret gik igennem.
Smukke kjoler og fine detajler
Det er dog langtfra alt, der er opdigtet i filmen. Dele af den er optaget on location i Nyhavn, hvor parret boede sammen i starten af 1900-tallet, og folk råber endda på dansk ud ad vinduerne. Skildringen af København i 1920’erne er sine steder også både troværdig og detaljeret.
Det samme er de kostumer, som smyger sig om hovedpersonerne. Kjolen, Einar Wegener tager på, da hans kone mangler en model til sit portrætmaleri, er skabt ud fra det oprindelige maleri og bringer fint tidsperioden til live.
Også i skildringen af Elbes liv er der gjort en del for at benytte virkelige elementer. Scenen, hvor Einar første gang ifører sig dametøj, fordi en af hans kones modeller ikke møder op, er taget direkte fra Elbes erindringer. Ligesom i filmen mødte Einar også op til fester iført dametøj. Mens han tilbage i 1910’erne præsenterede sig som Einars søster, er dette dog af uransagelige årsager blevet ændret til Einars kusine i filmen.
Selvom hverken periode eller geografi stemmer overens med forlægget, og der skøjtes hen over visse detaljer, er “Den danske pige” dog stadig et fint portræt af en af de vigtigste foregangskvinder for transkønnede i historien.
