“The Woman King” er noget så sjældent som en amerikansk actionfilm sat i 1800-tallets Afrika. Og for en gangs skyld er det ikke hårdtpumpede mænd, der uddeler øretæverne.
Filmen tager udgangspunkt i den rigtige historie om kongeriget Dahomeys (nutidens Benin) elitehær af kvindekrigere, “agojierne”, der kunne få selv de modigste mænd til at ryste i bukserne.
Agojierne var en gren af Dahomey-rigets militær, der opstod i midten af 1700-tallet, sandsynligvis fordi riget simpelthen havde mistet så mange mænd på slagmarken, at der var en mangel på soldater. De viste sig hurtigt effektive, og snart dannede kongeriget en fast deling af krigerkvinder. De europæiske kolonister kaldte agojierne for “amazonekrigerne” efter de nådesløse krigerkvinder fra græsk mytologi.
Video: Se traileren til “The Woman King”
Som den unge agojie-kriger Nawi siger det på et tidspunkt i filmen: “Agojierne drikker fra kranierne af de mænd, de har dræbt. De hugger fjendernes hoveder af og smelter deres hud i kogende varme gryder”.
Men selvom “The Woman King” er optaget i Afrika med muskuløse, sorte kvinder iført traditionelle krigsgevandter, ender filmen desværre med at smage lidt for meget af Hollywood.
Kvindekrigernes træning var tortur
“The Woman King” starter med en medrivende actionsekvens, hvor agojiernes benhårde general Nanisca (Viola Davis) og hendes krigere sniger sig igennem højt græs som en flok løvinder på jagt.
Deres bytte er en landsby tilhørende det rivaliserende kongerige Oyo, som har taget Dahomey-folk til fange for at sælge dem som slaver til de europæiske kolonister i området. Med løftet sværd og høje kampråb raserer kvindekrigerne landsbyen, nedslagter fjenden og befrier hytten med deres tilfangetagede folk.
Krigernation var ikke imod slavehandel
Filmen: Krigernation vil afskaffe slaveriet
Krigerinden Nanisca kæmper for at ende Dahomey-rigets slavehandel i 1820’erne. Kong Ghezo er enig, og filmen efterlader seeren med indtrykket af, at slavehandlen er på vej væk.
Fakta: Slavehandlen fortsatte i årtier
Filmen underspiller Dahomey-rigets massive rolle i den afrikanske handel med slaver til europæerne. I virkeligheden solgte det afrikanske rige op mod 1 mio. slaver fra 1670 til 1860.
Da agojie-krigerne vender tilbage til Dahomey, bliver de modtaget som helte af befolkningen og hædret af deres leder, kong Ghezo (John Boyega).
Filmens anden hovedrolle er den unge Nawi, der slutter sig til agojie-krigerne efter at have nægtet at lade sig gifte bort af sine forældre til en meget ældre mand. Nawi bliver trænet i agojie-krigernes kampteknikker og knytter et stærkt bånd til Nanisca. Sammen kæmper de for at stoppe Oyo-riget og europæernes umenneskelige slavehandel.
“The Woman King” er optaget i Sydafrika, og Dahomey-kongeriget blev genskabt fra bunden med imponerende kulisser sat i naturskønne omgivelser.
Filmen er autentisk i sin miljøskildring, og beskrivelsen af Dahomey-rigets særegne krigerkultur er godt iscenesat. Særligt de hårde træningsmetoder gør indtryk. I en scene ser vi fx agojie-rekrutterne kravle gennem sammenfiltrede tornegrene – hvilket de også gjorde i virkeligheden.
Krigerkvinder slog tusindvis ihjel
Filmen: Kvindekrigere kæmper mod overmagten
Kong Ghezos elite-regiment består af de kvindelige krigere kaldet agojier. Filmen udspiller sig i 1823, hvor Dahomey-riget kæmper for at vriste sig fri af Oyo-riget.
Fakta: Kvindekrigere var selv brutale undertrykkere
Dahomey lå i krig mod Oyo-riget, men det var agojie-krigerne, der var frygtet for deres brutalitet. Krigerkvinderne dræbte fx tusindvis af krigsfanger og udførte menneskeofringer.
Sandheden udviskes af skønmaleri
Der, hvor filmen fejler, er, når den forsøger at gøre Dahomey-riget til et fyrtårn mod uretfærdigheder, som var moralsk bedre end både kolonisterne og de rivaliserende kongeriger i Afrika.
Det er langtfra sandheden. Agojierne var berygtede for deres brutalitet. De flåede indvoldene ud af deres fjender, inden de halshuggede dem og placerede deres hoveder på pæle til skræk og advarsel.
Under et slag mod Whydah-kongedømmet i 1729 spiddede de 4.000 fjendehoveder på pæle. Agojierne henrettede også deres fjender som led i religiøse menneskeofringer, og historikere anslår, at op mod 500 fanger blev ofret hvert år i Dahomey.
Hovedperson meget løst baseret på virkeligheden
Filmen: General nedkæmper overlegen fjende
Filmens hovedrolle er den erfarne agojie-general Nanisca. Hun skildres som en principfast kvinde imod slaveri og hovedårsagen til, at fjenderne i det ondskabsfulde Oyo-riget bliver nedkæmpet.
Fakta: Hovedroller er løst baseret på ægte agojie-krigere
Nanisca er løst baseret på agojie-generalen Seh-Dong-Hong-Beh, der ledede en hær af 6.000 kvindelige krigere i 1850’erne. Dahomey-rigets sejr over Oyo i 1827 var især båret af den mandlige del af rigets militær.
Disse ubehagelige sandheder får ingen skærmtid i “The Woman King”. I stedet maler filmen et skønmaleri af agojierne og fremstiller dem som modstandere af slaveriet. I virkeligheden var en af agojie-krigernes fornemste opgaver at supplere kongen med fanger fra omkringliggende stammer, som han kunne sælge som slaver til europæerne. Efter nedkæmpelsen af Oyo-riget voksede slavehandlen under kong Ghezo, og der findes ingen beviser på, at hans elitekrigere gjorde andet end at bakke lederen op.
Dermed ender “The Woman King” desværre som kontrafaktisk ønsketænkning. Hvad nu, hvis agojierne ikke blot var modige krigere, men også kæmpede for retfærdighed og frihed for deres folk? Det er en smuk tanke. Den har bare ikke meget med virkeligheden at gøre.
HISTORIES DOM: 3/6 STJERNER
