I 1930’erne kunne skuespillere foran Hollywoods filmstudier møde Frankensteins monster, der havde travlt med at uddele løbesedler.
Manden i det ikoniske monster-kostume var skuespilleren William Henry Pratt, bedre kendt under kunstnernavnet Boris Karloff. Med løbesedlerne opfordrede Karloff sine kolleger til at blive medlemmer af den nystiftede fagforening, Screen Actors Guild (SAG).
At være i fagforening og kræve bedre arbejdsforhold kunne dengang medføre fyring, men Karloff løb risikoen, da hans markante ansigt gjorde ham svær at erstatte på filmlærredet.
Sammen med Dracula-stjernen Bela Lugosi skræmte Karloff de magtfulde filmselskaber og gjorde den spirende fagforening til en succes.
Oprør begyndte i garage
Karloff var selv blevet groft udnyttet under indspilningen af “Frankenstein” (1931). Her skulle Karloff bære en makeup, som tog fire timer at lægge og tre timer at fjerne igen.
Optagelserne kunne vare op til et døgn, og Karloff tabte 12 kg pga. de udmattende arbejdsforhold. Ved indspilningen af “Mumien” (1932) besvimede Karloff af dehydrering i sit monster-kostume, der bestod af tætsiddende bandager.
Under optagelserne til filmen “Frankensteins brud” (1935) gik Boris Karloffs hofte af led, og han måtte indspille resten af filmen i store smerter.
I 1933 kaldte Karloff en flok kolleger til møde i sin garage, hvor SAG’s første bestyrelse blev valgt. Først i 1937 fik fagforeningen imidlertid vind i sejlene, da amerikansk lov stadfæstede retten til at være i fagforening.
Samme år truede SAG med at strejke, hvis ikke skuespillerne fik kortere arbejdstid og ret til pauser.
Filmbosserne gav sig nødtvungent, og SAG’s medlemstal steg på få uger fra 80 til 4.000. Selv stjerner som Humphrey Bogart, Groucho Marx og James Cagney meldte sig ind.
I dag har fagforeningen over 100.000 medlemmer.