Historie anmelder filmen 9. april

Filmen om danskernes kamp 9. april 1940 er realistisk og seværdig, vurderer Histories anmeldere.

Det kæmpede soldaterne for den 9. april

Det spørgsmål lurer i baggrunden i instruktør Roni Ezras film om kampene ved grænsen, da tyskerne invaderede i 1940. Fra de unge mænd går i seng med støvler på, så de kunne rykke hurtigt ud, til våbnene tier i Haderslev hen ad formiddagen.

Tvivlen melder sig tidligt blandt soldaterne, da de bliver klar over, hvilken overmagt de står over for. De er almindelige værnepligtige, der blot skal have militær-tiden overstået, inden det civile voksenliv kan begynde. Sekondløjnant Sand (spillet af Pilou Asbæk) lukker munden på dem. Han er karriere-officer, og for ham er pligten nok – indtil han i løbet af morgenen oplever de blodig konsekvenser for hans mænd.

Her er ingen pep-taler inden slaget, som i Ringenes Herre, eller drama af Ben Hurske dimensioner. Blot nådeløst realistiske billeder af en lille gruppe mænd, der tavse tramper i pedalerne på deres klodsede militær-cykler, mens angsten nager dem. Instruktøren Roni Ezra fanger stemningen og kulturforskellene blandt en umage gruppe af danske “Jens’er”. Jordbundne sønderjyder står over for dumsmarte københavnere. Over dem står den ordknappe, sammenbidte Sand, for hvem de menige ikke har navne, men blot numre.

Autentiske detaljer gør filmen troværdig

Udstyret er autentisk ned til mindste detalje. Tyske panservogne og lette kampvogne tromler hen over markerne mod de danske soldater, der forsøger at dæmme op for angrebene med det dansk-producerede Madsen-maskingevær. Svært bevæbnede Nimbus-motorcykler sender salver mod fjenden og trækker sig derpå hurtigt tilbage for at kæmpe igen længere oppe ad vejen.

Instruktøren ofrer dog den overordnede realisme til fordel for sin ambition om at vise hele den korte kamp i Sønderjylland, der sluttede lidt over kl. otte om morgenen. Sekondløjtnant Sands cykel-soldater møder tyskerne første gang ved Lundtoftebjerg nær grænsen, og ender deres krig i Haderslev omkring 50 km væk. Undervejs når de at slikke sår, lappe dæk, lægge baghold og komme i kamp tre gange. Det præsterede ingen danske enheder den 9. april. Tropperne tættest på grænsen kæmpede heroisk, men blev løbet over ende og tvunget til at kapitulere i løbet af kort tid.

Læs mere om den skæbnesvangre dag

Det væsentlige spørgsmål, som en tysk officer stiller efter Sands overgivelse, bevarer filmen ikke: Hvorfor kæmpede soldaterne videre, selvom deres politikere havde givet op for længst?
Svaret på det spørgsmål kan du finde i vores store tema om besættelsen af Danmark og Norge 9. april 1940.