Historie anmelder filmen Guldkysten

Ny film, Guldkysten, forsøger at skildre den danske kolonitid, men ender med at gøre vold på historien.

Guldkysten skildrer ubelyst afsnit i danmarkshistorien

Det danske kolonieventyr i Afrika er ikke noget velbelyst kapitel i danmarkshistorien.

Derfor er det prisværdigt, at instruktøren Daniel Dencik har taget hele sit filmhold med til Ghana for at vise, hvad der egentlig skete i de næsten 200 år, vi havde en koloni på “Guldkysten” i nutidens Ghana.

Selvfølgelig nærer vi i dag et hemmeligt håb om, at det ikke var så slemt at være dansk slave som fransk eller engelsk, men det kan filmen klart dementere.

Hvor end de hvide herremennesker kom fra, var fornedrelsen og volden den samme – det ser vi med hovedpersonen Wulff Joseph Wulffs øjne.

Guldkysten: Et afrikansk eventyr

Wulff bliver i 1836 udnævnt til kongelig plantagebestyrer og skal arbejde nær fortet Christiansborg.

Kontrakten lyder på ét år. Nogle år tidligere (1803) har Danmark som det første land i verden forbudt handel med slaver, og nu skal den fjerne kolonien skaffe staten indtægter på anden vis – bl.a. ved kaffedyrkning.

Wulff går til opgaven med krum hals, mens han instruerer de indfødte i kaffeplantens ve og vel.

Som uddannet botaniker er han samtidig optaget af at udforske den afrikanske natur – og når han finder nye, ukendte planter, bliver de navngivet efter hans kæreste, Elenora, der venter på ham hjemme i Danmark.

Slavehandlen fortsætter

Men mørke kræfter regerer på Christiansborg. Bag ryggen på den alkoholiserede, danske guvernør fortsætter embedsmænd og handelsfolk den forbudte slavehandel.

Da Wulff opdager forbrydelserne, viser guvernøren sig trods alt som en hædersmad og lader ham drage i krig mod den anløbne købmand Richter, der har grundlagt sit eget kongerige to dagsrejser inde i junglen.

Billederne af sorte soldater, der iklædt farvestrålende, danske uniformer, padler i kano gennem det mørke Afrika, er mageløst absurde.

Wulff har held med sin krig mod Richter, og det er naturligvis en slem bet for hofsnogene på Christiansborg, der kan se frem til at miste deres gode forretning.

Altså lemper de Wulff om bord på et skib hjem til Danmark. Men da Wulff vender sig for at se Afrika en sidste gang, erkender han, at slavehandlen vil begynde igen, når han er væk.

Resolut springer han i vandet og svømmer ind til kysten for at fortsætte kampen. Hvordan det går ham, skal ikke afsløres her.

I stedet skal vi se på filmens to store svagheder.

Filmens store svagheder

Figuren Wulff bygger på en historisk person – Wulff Joseph Wulff, der kom til verden i Randers i år 1809.

Efter en ulykkelig kærlighedsaffære drog han til den danske guldkyst som embedsmand i det danske kolonistyre. Her tog han sig også en lokal kvinde, som han fik flere børn med.

Hvorfor filmen gør vold på en historisk person og udstyrer ham med et helt nyt levnedsforløb er ikke til at forstå.

Det skyldes muligvis, at filmen har fået støtte af Den Vestdanske Filmpulje, som Randers kommune er en del af og håber at etablere sig som en jysk filmby.

Filmens anden store svaghed er, at instruktøren Daniel Dencik ikke har haft råd til at udfylde den historiske ramme.

I filmen er det danske kolonistyre reduceret til blot fire hvide mænd – en bemanding som gør det umuligt at tro, at Danmark har kunnet holde fast på kolonien og undertrykke de indfødte så mange år.

Kolonimagten Danmark fremstår som harmløs, og det virker utroligt, at danskerne virkelig har udskibet 100.000 afrikanske slaver fra Guldkysten og opbygget store dele af København for pengene.

Danmark skilte sig i 1850 af med kolonien, der blev solgt til Storbritannien for 10.000 pund (svarer til omkring 320 millioner kr. i dagens mønt).

“Guldkysten”, instrueret af Daniel Dencik med bl.a. Jakob Oftebro, Danica Curcic og Anders Heinrichsen. Manuskript: Daniel Dencik og Sara Isabella Jønsson Vedde.

Læs også:

Film

Historie anmelder filmen 9. april

3 minutter
Film

Historie anmelder: Fuglene over sundet

5 minutter
Film

HISTORIE anmelder: Allied

6 minutter

Log ind

Fejl: Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
VisSkjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!