
Vi giver "Urmageren" 5 ud af 6 jordkloder.
Fra begyndelsen har filmen “Urmageren” et problem. Biografgæsten ved, hvordan den ender.
Selvom Georg Elser forberedte sit attentat på Adolf Hitler gennem et helt år, stjal store mængder sprængstof, konstruerede en genial tidsindstilling og i løbet af 30 nætter udhulede en søjle i nazisternes mødesal, ved vi det: Føreren overlever.
13 minutter inden bomben eksploderede den 8. november 1939 i ølstuen Bügerbräukeller, München, havde Hitler forladt salen. Og 2. verdenskrig kunne fortsætte til den bitre ende.
Fokus på Georg Elser
Det er en befrielse, at instruktøren Oliver Hirschbiegel vælger at afsløre fiaskoen i de første minutter af filmen, så vi i stedet kan lære den gådefulde attentatmand af kende. Georg Elser er ikke nem at få styr på – og han ligner på ingen måde sin berømte kollega, Claus von Stauffenberg, der anbragte en bombe under Adolf Hitlers mødebord i Ulveskansen i 1944.
Stauffenberg var officer og tæt på Førerens inderkreds. Desuden havde han et stort antal medsammensvorne; da jagten på Stauffenbergs hjælpere endelig sluttede, havde 4.980 mennesker mistet livet i nazisternes hævnrus.
Georg Elser var helt alene om sit attentat. Som udgangspunkt interesserede politik ham ikke et klap, han ville hellere danse, spille swing-musik og flirte med pigerne. Men som årene gik, kunne han ikke længere udholde ensretningen, overgrebene på hans kommunistiske venner og indskrænkningerne i hans frihed.
“Hvorfor kan vi ikke leve, som vi vil?” spørger Elser sin seneste erobring, Elsa Härlen, der er mor til to og gift med en nazistisk voldsmand. Det er her, Elser forstår, at han bliver nødt til at gøre modstand.
Georg Elser går efter toppen
Hvor andre af nazismens modstandere valgte at lave løbesedler og små sabotageaktioner, beslutter Elser at hugge slangens hoved af – Hitler skal dø. Men hvordan bærer en almindelig håndværker fra den lille sydtyske provinsby Königsbronn sig ad med at komme tæt nok på Føreren?
Elser kan kun komme i tanke om ét sted: Den store ølstue Bürgerbräu Keller i München, hvor Hitler hvert år den 8. november holder tale for de gamle partikammerater, der var med i det såkaldte ølstue-kup i 1923.
Læs mere om Georg Elser og Bombeattentatet på Hitler
Under festlighederne i Bügerbräukeller i 1938 – året inden attentatet – sniger Elser sig ind i salen for at se på mulighederne for at placere en bombe. Og så begynder de møjsommelige forberedelser, der koster Elser forholdet til Elsa og hele hans opsparing.
“Urmageren” er fortalt som en række erindringsglimt, som Elser bruger til at fortrænge virkeligheden med, mens han opholder sig i Gestapos hovedkvarter i Berlin. Her bliver han udsat for grov tortur, for nazisterne kan ikke begribe, at en jævn mand som Elser kan have udført attentatet helt alene.
Hvor kom ideen fra? Udstyret? Den faglige ekspertise? Der må stå britiske efterretningsfolk bag! Og da Elser endelig har overbevist sin forhørsleder Arthur Nebe, kommer der pres fra oven – under fornyet tortur skal Elser igen tvinges til at indrømme, at han er britisk agent.
Mindet om Georg Elser fortrængt
Instruktøren Oliver Hirschbiegel er især kendt for storfilmen “Der Untergang” (2004). “Urmageren” er lavet med samme sans for detaljen og en stædig insisteren på, at filmens handling skal følge de historiske begivenheder. Af naturlige årsager er “Urmageren” en smallere film end “Der Untergang”, men den er lige så vigtig, fordi mindet om modstandsmanden Georg Elser i årtier blev fortrængt af tyskerne.
Ingen havde lyst til at mindes manden, der kun næsten slog Hitler ihjel og bragte skam over sin by: Nazisterne omtalte Königsbronn som “Attentatshausen”, der kan oversættes til Attentatkøbing. Hvad værre var, blev alle indbyggere, der kendte Elser, slæbt til brutale forhør hos Gestapo. Efter 1939 havde hverken hans familie eller venner grund til at holde af ham.
At heller ingen andre huskede hans bedrift, har sin egen logik: Königsbronn fik efter krigen en gammel nazist som borgmester, og han undertrykte alle tilløb til at tale om Elser. I kirkelige og vesttyske kredse blev Elser betragtet som hhv. SS-mand og kommunist.
Østtyskerne kasserede ham som helt, fordi han var kristen. Men det værste var naturligvis, at denne ganske almindelige mand uden lang uddannelse og gode forbindelser havde gennemskuet Hitlers despoti, mens millioner af andre tyskere lod sig besnære.

“Urmageren” Instrueret af Oliver Hirschbiegel. Manuskript: Fred og Léonie-Claire Breinersdorfer. Medvirkende: Christian Friedel, Katharina Schüttler og Burghart Klaussner.