En B-film var film nummer to i de dobbeltforestillinger, der i mange år var almindelige i USA. Navnet fik de efter “78-pladerne”, hvor der kun var plads til én sang på hver side. Hittet var på a-siden.
I stumfilmenes æra var det almindeligt at indlede en biografforestilling med et live varietéshow.
Da talefilmen brød igennem i slutningen af 1920'erne, blev varietéforestillingen sparet væk, og i stedet viste biografejerne en nyhedsudsendelse, en tegnefilm og to spillefilm.
Den første film var hovedattraktionen med det større budget og med de etablerede navne. B-filmen blev også lavet af store filmselskaber, men til en tyvendedel af prisen.
Filmene var ofte westerns, science fiction-film eller gyserfilm, hvor hovedpersonen gik igen fra film til film.
Filmselskaberne brugte produktionen af B-filmene som uddannelsessted for instruktører, producenter og skuespiltalenter. Skuespillere som fx John Wayne og Jack Nicholson startede deres stjernekarrierer i B-film.