Ideen om talefilm opstod omtrent samtidig med udviklingen af de første film i 1880'erne. Men først da den synkrone afspilning af billeder og lyd blev teknisk mulig i løbet af 1920'erne, var talefilmen en realitet. De første forsøg på at sætte lyd og billede sammen skete efter opfindelsen af kinetoskopet – en primitiv filmfremviser, der vha. en kukkasse kunne skabe illusionen af levende billeder. Ved siden af kinetoskopet stod en fonograf, der leverede lyd fra en voksrulle.
I begyndelsen af 1900-tallet eksperimenterede opfindere med at kombinere film med lyd fra en grammofon. Metoden havde en række svagheder, bl.a. var pladerne dyre og blev hurtigt slidt.
Første talefilm var “The Jazz Singer” fra 1927.