Letters From Iwo Jima - flot skildring af slaget
Film-tjek: Letters From Iwo Jima I håbløst undertal kæmper japanske soldater en desperat kamp for at forsvare øen Iwo Jima mod amerikanerne under 2. verdenskrig.
Tadamichi Kuribayash ledte det japanske forsvar af Iwo Jima. I breve til sin kone beskrev generalen de hårde kampe på øen indtil den 23. marts 1945, hvor han tog sit eget liv. Brevene danner baggrund for filmen.
Løj Japans militærledelse om slaget ved Iwo Jima?
Ja! Sandheden om tab og nederlag under krigen blev fortiet eller bagatelliseret af den japanske hærledelse, for at hæren, kejseren og nationen ikke skulle tabe ansigt blandt befolkningen.
Japans øverste militære ledelse var berygtet for at skjule og fordreje oplysninger for befolkningen, politikerne og endda hærens befalingsmænd.
Hærledelsen var overbevist om, at Japan ville vinde krigen i sidste ende. Derfor ville de ikke svække soldaternes og officerernes kampmoral med oplysninger om nederlag.
Døde næsten alle japanere ved slaget?
Ja! 19.617 af de 20.700 japanere, der forsvarede Iwo Jima, blev dræbt i kamp. Amerikanerne mistede 6.821 mand i de blodige kampe på den kun 20 km2 store ø. I fem uger holdt forsvarerne stand mod mere end 70.000 amerikanske soldater på trods af mangel på vand, mad, artilleri og ammunition. De japanske soldater forskansede sig i store hulesystemer og bunkere, som de siden sommeren 1944 havde gravet i øens højdedrag.
I filmen er hulerne og tunnelerne store, tørre og elektrisk oplyste. Virkeligheden var helt anderledes. De klaustrofobiske tunneler i vulkanøens bjerglandskab var lave og fyldt med kryb og svovldampe.
Sprang de japanske soldater sig selv i luften?
Ja! Mange af forsvarerne begik selvmord, da de indså nederlaget. Kun 216 af øens forsvarere overgav sig frivilligt. Resten af de 1.083 overlevende var enten hårdt sårede eller blev overmandet, inden de kunne begå selvmord.
Under 2. verdenskrig var Japan stadig stærkt påvirket af samuraiernes æreskodeks, bushido. En japansk soldat skulle kæmpe til døden, og hvis han blev besejret, forventede alle, at han tog sit eget liv for ikke at bringe skam over sig selv og sin familie. Til gengæld var det en stor ære at dø for sit land og sin kejser.
Selv om japanerne var fanatiske og stærkt patriotiske, er skildringen af det brutale, hemmelige politi – der henretter japanske soldater i flæng for at forhindre upatriotisk opførsel – overdreven.