Instruktøren Martin Bourboulon lader virtuose fægtemestre kaste sig i sadlen og galoppere bort, som var det ingen sag i verden, og der er kælet for krudtrøget og de klassiske fægteslagsmål med alt, hvad der hører med af høns, hø og flyvende menneskekroppe.
Velkendt historie brudt op i to
Den 2 timer og 1 minut lange film er den kendte fortælling om det unge brushoved d'Artagnan, der i 1627 rejser fra Gascogne til Paris i 1627 for at blive musketer.
I hovedstaden opdager han en sammensværgelse mod tronen og må kæmpe med næb og hvæssede klør mod den onde kardinal Richelieu og hans nederdrægtige spion Mylady de Winter – selvfølgelig med hjælp fra de tre musketerer, Athos, Porthos og Aramis.
Til forskel fra tidligere filmatiseringer er historien denne gang brudt op i to dele, og den sidste film rammer efter planen franske biografer til december.
Den første film i rækken har fået 96% gode anmeldelser på kritik-metasiden Rotten Tomatoes.