Op gennem 1920’erne blomstrede kunsten i Berlin. Det samme gjorde det seksuelle frisind.
Forfatteren Stefan Zweig beskrev Berlin som en “babylonsk skøge”, der ledte sit folk i fordærv med dans, dragsshows, homoseksuelle, prostituerede og stoffer.
I Biblen beskrives Babylon som et sted med hor, utugt og vold – og deraf har serien “Babylon Berlin” fået sit navn.
Vi træder nemlig direkte ind midt i de vilde 1920’ere og Berlins løsslupne dansehaller fyldt med sex og stoffer.
Berlin er dog ikke kun arnested for hedonisme og moralsk forfald. Byen er i 1920’erne også et lysende symbol på moderne tider med frihed og frisind.
Ligesom for oldtidens progressive storby Babylon ender det ikke kønt for Berlin og Tysklands spæde demokrati.
Hyperinflation, kupforsøg og politisk uro kastede republikken ud i et kaos – som i sidste ende banede vej for Hitler og 2. verdenskrig.
Over fire sæsoner, som alle kan ses på HBO Max, vækker TV-serien Tysklands brølende tyvere til live, så man føler, man selv er til stede i dansehallerne med undergangen truende i horisonten.
Nazister lurer i skyggerne
“Babylon Berlin” er baseret på forfatteren Volker Kutschers kriminalromaner “Den våde fisk”, “Den stumme død” og “Goldstein”. Her udfoldes et kludetæppe af sindrige plot og karakterer, der bl.a. tæller russiske kontrarevolutionære, korrupte politifolk, sexede danserinder og magtsyge politikere.
Hovedpersonerne er kriminalkommissær Gereon Rath og den fattige, unge kvinde Charlotte Ritter, der om natten ernærer sig som prostitueret i natklubben Moka Efti og om dagen arbejder på kontoret ved politiets drabsafdeling.
Serien: Jødisk politichef får antisemitterne på nakken
August Benda er chef for politistyrken i Berlin. Som jøde og socialdemokrat skaber han vrede blandt antisemitter og højreorienterede modstandere.
Virkeligheden: Flygtede få dage før Hitlers magtovertagelse
Politichefen hed Bernhard Weiss, men var ganske rigtig både jøde og fortaler for Weimarrepublikken. Han flygtede ud af landet, to dage før Hitler fik magten.
For historie-purister trækker det ned, at serien blander historiske fakta med fiktion. Virkelige begivenheder som de berygtede maj-uroligheder i 1929 – den såkaldte Blutmai (blodige maj) – hvor 31 civile mistede livet, og flere hundrede blev sårede under kampe med politiet, løber parallelt med alt fra en opdigtet guldsmugling fra Sovjetunionen til politiets optrævling af en porno-ring i Berlins underverden.
“Babylon Berlin” skildrer glimrende, hvordan demokratiet konstant er truet på livet af stigende social ulighed og antidemokratiske angreb på republikken. Hitler nævnes kun én enkelt gang i en henkastet bemærkning i de første to sæsoner, men det er også en pointe i sig selv: Ingen så nazisterne som en reel trussel, før det var for sent.
Serien: Frisindede flokkes til dansebule
Danserestauranten Moka Efti danner rammen om nogle af seriens mest ikoniske sekvenser – bl.a. en 11 minutter lang sang- og dansesekvens med pulserende jazz-rytmer og halvnøgne kvinder i banan-skørter.
Virkeligheden: Berlin flød med erotiske dansebarer
Moka Efti eksisterede. Historikere anslår, at der fandtes over 1.000 dansehaller i Berlin, heriblandt homobarer som den berømte “El Dorado”.
Danser ud over afgrundens rand
Man kan godt rynke på næsen ad de kunstneriske friheder, som serien tager sig i forhold til plot og karakterer, men den overordnede historiske rammefortælling er der ikke en finger at sætte på.
“Babylon Berlin” er den dyreste TV-serie i Tysklands historie – og det kan ses. Alene første sæson tog et halvt år at optage, og scenerne var fordelt over 300 forskellige lokationer, og mere end 5.000 statister blev brugt.
Serien: Computereffekter genskaber Alexanderplatz
I en af seriens scener går den kvindelige hovedrolle, Charlotte Ritter, over Alexanderplatz. Bl.a. den ikoniske Jonass & Co-bygning er genskabt ved hjælp af computereffekter og fotomanipulation.
Virkeligheden: Ikonisk bygning eksisterede ikke endnu
Den enorme Jonass og Co.-bygning eksisterede ikke under Weimarrepublikken, men blev først opført i 1934 – altså godt et år efter Adolf Hitlers magtovertagelse.
Ved at blande fysiske kulisser og digitale computereffekter lykkes det serieskaberne at spole tiden tilbage og genskabe Berlins særegne miljø, arkitektur og stemning anno 1920’erne. Mest uforglemmelig er portrætteringen af byens ikoniske dansehaller som Moka Efti.
Ligesom de sexede dansere på Moka Efti forfører “Babylon Berlin” publikum med sin særegne blanding af grum film noir og historisk periodedrama.
