The Whistleblower er veldokumenteret - både i forhold til kulisser og handling.

The Whistleblower - retvisende og veldokomenteret

Film-tjek: The Whistleblower Den amerikanske The Whistleblower stiller skarpt på en af de største skandaler i FNs historie - og gør det med stor autencitet, mener Histories film-tjekker.

7. juli 2011 af Jesper Rovsing

Handlingen: En amerikansk politibetjent udstationeres i 1999 for et privat sikkerhedsselskab i Bosnien, hvor hun opdager, at både ansatte og FN-udsendte medarbejdere udnytter lokale kvinder seksuelt og er involveret i menneskehandel.

Var FN-ansatte virkelig involveret i menneskehandel?

FNs generalsekretær opfordrede sidste år Hollywood til at fortælle gode historier om organisationens arbejde. Men vi må formode, at det ikke lige var en historie som denne, han havde i tankerne. Faktisk indeholder The Whistleblower de hårdeste anklager, der nogensinde er fremkommet mod FN på film.

Filmens hårrejsende fortælling er primært baseret på titelpersonens beretning, men Kathryn Bolkovacs beskyldninger mod både FN og det amerikanske private sikkerheds-selskab DynCorp, som var hyret af FN, bakkes op af adskillige retssager og interne undersøgelser.

Kathryn blev fyret af DynCorp for underslæb, kort tid efter at hun havde rundsendt en e-mail med anklager om menneskehandel og grov seksuel udnyttelse af unge kvinder. Senere anlagde hun sag mod selskabet og blev frikendt for alle anklager.

Senere har en anden DynCorp-ansat vundet en sag mod selskabet omkring tilsvarende anklager om, at adskillige ansatte havde lokale sexslaver, og interne FN-undersøgelser har angiveligt også bekræftet mange af Kathryn Bolkovacs beskyldninger.

I kølvandet på hendes afsløringer blev en række ansatte i Bosnien tvunget til at trække sig tilbage, men der blev aldrig rejst sigtelser mod dem, eftersom de alle nød fuld diplomatisk immunitet.

Er filmen så en ren dokumentar?

Nej. Den er stærkt baseret på virkelige begivenheder, men en række personer og begivenheder er ændret. Det skyldes dels juridiske forhold, hvor fx DynCorp er udskiftet med en fiktiv virksomhed, og dels dramaturgiske fortællekneb, hvor fx de to centrale unge kvindelige ofre i filmen i virkeligheden er baseret på en hel række af de kvinder, som Kathryn Bolkovac stiftede bekendtskab med.

Kathryn optræder dog i filmen under sit eget navn, og fungerede som konsulent under optagelserne.

Filmen har talrige voldsomme og ubehagelige scener, men instruktøren har fortalt, at de virkelige begivenheder var så grumme, at de er blevet tonet væsentligt ned på lærredet.

Måske er du interesseret i...

Læs også