Thomas Edison jagede filmfolk til Hollywood
Opfinderen Thomas Edison var ved at kvæle filmindustrien allerede ved fødslen, fordi han krævede afgifter af alle, der ville optage film. Kun ved at gemme sig i den californiske landsby Hollywood kunne filmfolkene undslippe hans patentrytteri.

Edison grundlagde verdens første filmstudie, Black Maria, i 1893 i New Jersey. Og han så ikke med milde øjne på konkurrenter: Nye selskaber blev truet til at dreje nøglen om.
“Denne søvnige by omgivet af appelsinlunde i Los Angeles' nordlige udkant vil sikkert snart blive en del mere livlig, hvis man skal dømme efter den interesse, filmfolk udviser for den.”
Sådan skrev en californisk avis i 1909. Den omtalte søvnige Los Angeles-forstad hed Hollywood og var på det tidspunkt et lille religiøst landbrugssamfund, men det skulle snart ændre sig.
Få år senere havde byen overtaget New Yorks position som centrum for den unge amerikanske filmindustri.
Filmen fik liv og sjæl
I begyndelsen af det tyvende århundrede var den amerikanske filmindustri i rivende udvikling. I løbet af ganske få år havde film udviklet sig fra at bestå af korte klip af under et minuts varighed til at oprulle lange fortællinger på helt op til ti minutter, nogle gange længere.
De nye “langfilm” fortryllede publikum med højspændte dramaer og skuespillere i spektakulære kostumer, og de blev fremvist i de tusindvis af biografer, der skød op over hele USA.
De første westerns rullede over lærredet, gerne efterfulgt af en tegnefilm eller en gyser, som med hidtil usete special effects fik det til at løbe koldt ned ad ryggen på publikum.
Hvad publikum ikke vidste, var, at der bag kulisserne udspillede sig et virkeligt drama med skræmmekampagner og dødstrusler.
Filmfolk i krig med sig selv
Teknologien til både optagelse og fremvisning var primitiv set med nutidens øjne. Men de tidlige filmfolk havde brugt formuer på at opfinde den. Og de ville gerne tjene penge på deres udviklingsarbejde.
Opfinderen Thomas Alva Edison var den største pioner på området. Hans firma i Menlo Park, New Jersey, var ikke bare et udviklingslaboratorium.
Det var også et filmselskab, som producerede næsten 1200 film i løbet af de 24 år, det eksisterede.
I 1908 overtalte Edison alle store filmselskaber og USA's største filmdistributør til at gå sammen om at beskytte deres patenterede opfindelser. I fællesskab oprettede de The Motion Picture Patents Company (MPPC).
Selskabet indgik en aftale med Eastman Kodak, landets største producent af råfilm, om kun at sælge film til MPPC's medlemmer – en alliance, der reelt koncentrerede al magt hos ni filmselskaber.
De krævede høje afgifter af filmdistributører og biografer for retten til at vise film lavet af filmselskaberne i MPPC. De forbød uafhængige producenter at bruge kameraer, som de havde patent på.
Og mindre distributører, som samarbejdede med uafhængige filmskabere, blev forbudt at forhandle MPPC's film.
Monopolet skabte naturligt nok stor utilfredshed. Ikke mindst var mange biografejere vrede over at skulle betale høje afgifter, samtidig med at de ikke måtte vise film produceret af andre end medlemmerne af det magtfulde MPPC.
De, som forsøgte at gøre oprør, fik meget hurtigt en kontant reprimande. Det skete bl.a. for biografdirektøren William Fox.
Han fortalte under en senere retssag, at han havde fået følgende besked af Percival Waters, en af cheferne i MPPC's underselskab General Film Company, da han nægtede at sælge sine biografer:
“Husk, at vi er et stort hjul og du er bare et lille stykke træflis på dets vej. Du tror vel ikke, at jeg, som leder af mit firma, vil køre i grøften for at undgå dig? Jeg er forpligtet til at køre over dig hver dag hver gang, og resultatet vil blive, at det tunge hjul hurtigt vil mase træflisen til splinter.”