Flirteri gennem historien: Ridderkvad og hemmelige vifte-koder
Flirteri har til alle tider været en ædel kunst. God hygiejne og et kærlighedsdigt eller to var et sikkert scoretrick i det gamle Rom, og i middelalderen kunne omrejsende trubadurer synge sig til sex.

Korte ben bør kvinden skjule ved at ligge ned eller bære lange gevandter, når hun mødes med sin udkårne. Sådan lyder et godt råd fra det gamle Rom.
Oldtidens Rom: Generte kunne finde hjælp i datingmanualer
Generthed over for det modsatte køn behøvede ikke at være en hindring for flirtelystne romere.
Usikre mænd og kvinder kunne nemlig få hjælp fra Ars amatoria, Elskovskunsten, en dating- og flirtemanual skrevet af forfatteren og digteren Ovid (43 f.Kr.-18 e.Kr.).
God personlig hygiejne, korte negle og ingen hår i næsen var et must for den, der ville flirte, anførte Ovid, der også betroede sine læsere, at teatret var det bedste sted at møde interessante singler.
Mænd kunne med fordel recitere digte for den udkårne, mens begge køn ville imponere med sang og musik, lød et andet tip.
Ovid begrænsede ikke sine råd til singler. Han beskrev blandt andet, hvordan en mand ved et selskab kunne gøre kur til en gift kvinde, uden at hendes ægtemand opdagede, hvad der foregik.