Asfalt og olie fanger lyset
En franskmand var den første, der havde held til at fastholde et motiv på et billede. De første
billeder var uhyre dårlige, men driftige opfindere udviklede hurtigt nye og bedre teknikker.
I begyndelsen af 1800-tallet arbejdede ildsjæle i Frankrig og England på at blive i stand til at tage det første foto. I århundreder havde man kendt til et “camera obscura”, hvor en linse projicerer et motiv op på en mørk bagvæg, men det kunne ikke fastholde billedet.
Udfordringen var at udvikle et lysfølsomt materiale, der kunne registrere et billede, uden at eksponeringen – den tid, lys lukkes ind i kameraet – skulle tage alt for lang tid. Desuden skulle billedet bagefter kunne betragtes i dagslys.
Franskmanden Joseph-Nicéphore Niépce og englænderen William Henry Fox Talbot udviklede uafhængigt af hinanden hver sin teknik.
Niépce var efter en række forsøg nået frem til en teknik, hvor han blandede pulveriseret asfalt, olie og andre stoffer til en lysfølsom væske.
Omkring 1825 tog han sit første billede. Med en eksponeringstid på otte timer var processen temmelig upraktisk, men Niépce fik overbevist andre om mulighederne – bl.a. forretningsmanden Louis-Jacques-Mandé Daguerre.
I England udviklede Fox Talbot samtidig en anden teknik: kalotypiet. Talbot benyttede sølvsalte som lysfølsomt stof.
Hans teknik havde den store fordel, at eksponeringstiden “kun” var en halv time, og at den gav et negativ – nøjagtig som den teknik, fotografer har benyttet helt frem til den digitale tidsalder.
Niépce døde i 1833, og Daguerre kæmpede videre. Efter mange forgæves forsøg stillede han en dag et par belyste, mislykkede billeder i sit kemikalieskab og gik på druk.
Senere så han til sin overraskelse, at billederne var meget flottere end før, og fandt ud af, at årsagen var kviksølvdampe fra et knækket termometer. Daguerreotypiet var opfundet. Snart dukkede atelierer op i alle større byer, og fabrikker fremstillede millioner af daguerreotypi-kameraer.
Den høje pris, manglende mulighed for at lave kopier af et billede og de sundhedsskadelige kviksølvdampe gjorde dog, at en videreudvikling af Fox Talbots proces langsomt overtog markedet.