Sandsynligvis har øl eksisteret, næsten lige siden menneskeheden begyndte at dyrke jorden i Egypten og Mesopotamien for over 10.000 år siden.
Brødets og øllets historie er tæt sammenknyttede, da øl først blev fremstillet af knust og gæret brød. Dengang var øl en grødet masse, som blev drukket med sugerør for at undgå bundfaldet.
Efterhånden som dyrkningen af korn spredte sig, gjorde ølbrygningen det også.
De første spor af øl i Norden stammer fra fra Egtvedpigens grav, en bronzealderpige, som blev begravet i 1370 f.Kr. i Danmark. Med sig havde hun en krukke, der rummer spor efter hvedeøl.
Øllet blev snart den vigtigste drik for nordeuropæerne, som skålede for deres guder i øl.
Også vikingerne var svært glade for drikken og gik til angreb under kampråbet “Alu, alu, laukr” – “Øl, øl og hvidløg”, hvilket sandsynligvis har henvist til øllets berusende egenskaber, som blev forbundet med gudeverdenen, og hvidløgets helbredende kvaliteter.
I middelalderen drak både voksne og børn øl fra morgen til aften, bl.a. fordi vandet ofte var forurenet og smagte dårligt. Dette betød dog ikke, at folk var fulde hele dagen, for datidens øl var langt svagere end det, der drikkes i dag.
Desuden blev øl drukket sammen med den kraftige mad og blev forbundet med helse, sundhed og velvære.
I 1800-tallet blev ølbrygningen standardiseret, og i dag omsættes øl for over 1.500 milliarder kroner årligt.
Her får du indsigt i ølbrygningens lange historie – fra Mesopotamien over vikingerne og til Louis Pasteur.