5 populære madvarer der blev til ved et tilfælde
Opløsningsmiddel blev til sødestof, og en glemt sodavand i frostvejr forvandlede sig til verdens første ispind.
Du vil nok blive overrasket over, hvilke af dine madvarer, der blev til tilfældigt.
Chips skulle give kræsen kunde en lærestreg
Kokken George Crum fik nok af en gæsts brok over pomfritterne og ville spille ham et puds. Det førte til verdens første chips.
For tykke! Sådan lød dommen over en portion håndskårne pomfritter, som en kunde havde bestilt på spisestedet Moon Lake Lodge i Saratoga Springs, New York i 1853. Pomfritterne havde gået deres sejrsgang i USA
efter at være blevet introduceret fra
Europa i slutningen af 1700-tallet og havde nu også fundet vej til den lille diners menukort.
Velvilligt tilberedte kokken George Crum en ny portion, men heller ikke denne gang formåede han at tilfredsstille den kræsne gæst. De skulle være tyndere endnu, forlangte gæsten.
Chips blev kæmpe succes
Nu havde George Crum imidlertid fået nok af sin besværlige kunde og besluttede at give ham en lærestreg: Hvis han ville have tyndt skårne pomfritter, så skulle han sandelig også få det!
Men en kniv skar han papirtynde skiver af en kartoffel, stegte dem sprøde i olie, dryssede dem med masser af salt og serverede dem.
Men til George Crums store overraskelse blev gæsten ikke vred over de oversaltede kartoffelskiver.
Tværtimod spiste han dem med begejstring, og rygtet om den nye ret spredte sig til andre kunder. Snart efterspurgte alle de sprøde skiver, som Crum navngav Saratoga Chips.
I begyndelsen blev chips kun serveret på restauranter, men hurtigt blev de sprøde kartoffelskiver så populære, at driftige entreprenører så muligheder i de skiveskårne godbidder.
I begyndelsen af det 20. århundrede begyndte masseproduktionen af chips.
- verdenskrigs sukker-rationering satte for alvor skub i salget af sakkarin.
Kemiforsker faldt over kunstigt sødestof
De to kemi-forskere Constantine Fahlberg og Ira Remsen på Johns Hopkins-universitet i Baltimore var i gang med et forsøg med stenkulstjære, da Fahlberg efter fyraften kom til at slikke på sin finger og fik en usædvanlig sød smag i munden.
Det gik op for ham, at smagen måtte komme fra kemikalierester, og han så straks muligheder i det søde stof.
Opildnet over sin opdagelse tog Fahlberg tilbage til laboratoriet og smagte på de ting, han havde brugt til at blande dagens forsøg, fra hætteglas til målebægre.
Da han kort efter fandt frem til kilden, havde han også fundet verdens første kunstige sødestof, “sakkarin”.
Smagfuld afgiftsfidus
Brandyen blev opfundet af en driftig vinhandler, som ville koge vandet ud af vin til fremmede havne for at spare på afgifterne.
Cornflakes begyndte som hip helsemad
I byen Battle Creek i Michigan i USA stod John og Will Kellogg i spidsen for helsesanatoriet “The San”.
Brødrene eksperimenterede konstant med at tilberede kornprodukter på nye måder og fandt bl.a. på at valse kogte hvedekorn.
En dag i 1898 kom de to brødre til at overkoge en gryde hvedekorn, men prøvede alligevel at valse og bage den grødagtige masse.
Resultatet var sprøde flager af hvede, som gæsterne var vilde med.
Senere fandt Kellogg-brødrene på at anvende majs, hvilket var en endnu større succes. Cornflakes var født.
Glemt sodavand blev til verdens første ispind
En råkold morgen i 1905 satte 11-årige Frank Epperson fra Oakland tænderne i verdens første ispind – til sin egen overraskelse.
Dagen før havde han mikset sin favorit-drik, en sodavand af vand og soda-pulver blandet sammen med en rørepind af træ.
Men han glemte drikken udenfor, og næste morgen var den frosset til is.
Epperson skyllede glasset under den varme hane og trak det frosne indhold ud, og sodavands-ispinden var født.
Han kaldte den for “Epsicle” men da han selv fik børn, mente de, at popsicle var et bedre navn, og det hang ved, da han i 1923 fik patent på opfindelsen.
Isglade romere
Sodavandsisen i sig selv var ikke Eppersons opfindelse. Romerske slaver blev for årtusinder siden sendt op i bjergene for at hente isblokke til deres herrer.
Isen blev knust og blandet med frugt og sirup. Også Kublai Khan bød på sødet is, da Marco Polo besøgte ham i 1200-tallet.