1. Køleskabet
Opfindelsen af køleskabet blev en realitet, fordi bryggerierne manglede et sted at holde deres øl gode og kolde.
Den traditionelle ølbrygning fandt nemlig kun sted i de kolde måneder, fordi den kemiske proces for at skabe øllen krævede kulde. Brygningen af øl genererer varme, og for meget varme kan dræbe gæret og dermed ødelægge øllen.
I århundreder brugte ølbryggere derfor isblokke, som de opbevarede i kældre for at holde øllen kold. Men så kom gennembruddet, da ingeniøren Carl Von Linde i 1876 opfandt den mekaniske nedkøling.
Allerede i 1880'erne blev køleskabe almindelige på bryggerierne. Det var dyrt for bryggeriejerne, men køleskabene gjorde, at bryggerne nu kunne producere øl hele året rundt og ikke kun om vinteren som tidligere.
Bryggerierne voksede sig større og kunne nu tage plads langt væk fra de naturlige issteder. Køleskabene gjorde også, at bryggerierne kunne skabe og køle større ølflasker, og med tiden fandt køleskabene vejen ind i de private hjem.
2. Glasflasker
Øl gav inspiration til glasflasker, som blev én af 1900-tallets tidligste masseproducerede varer.
Michael Joseph Owens var manden bag en maskine, der kunne producere flasker. Han slog sig sammen med Libbey Glass, som distribuerede hans produkt. Owens maskine blev en enorm succes. I 1903 kunne hans maskine producere 12 glasflasker i minuttet, og allerede i 1912 fremstillede maskinen hele 50 flasker i minuttet. Owens maskine blev brugt i store dele af verden i 1915.
Med opfindelsen af maskinen fik Owen rettighederne til at lave vin-, brændevin- og specialflasker. Helt eksklusivt solgte han rettighederne til Heinz, som lavede ketchupflasker, Hazel-Atlas, der lavede almindelige flasker og Ball Brothers, der lavede syltetøjsglas.
3. Pasteurisering
Bryggerne på de lokale bryggerier i 1800-tallet var trætte af, at deres øl hurtigt blev dårlige. Derfor hyrede de biologen Louis Pasteur til at finde ud af, hvad der var skyld i øllens dårligdom.
Pasteur fandt ud af, at ødelæggelsen af øllet skyldtes bakterier. Han opfandt derfor en proces, der kunne fjerne bakterierne ved at opvarme øllen og derefter nedkøle den. Processen kaldte han pasteurisering.
Louis Pasteur eksperimenterer med øllets bakterier.
4. Termometer
Fysikeren James Joule voksede op med en far, der havde sit eget bryggeri. Gennem sin opvækst og sit arbejde på bryggeriet havde Joule lært, at han havde brug for ekstremt præcise forhold og færdigheder for at måle og definere den mekaniske varme.
Han ønskede at opfinde et måleinstrument, der kunne give den helt nøjagtige temperatur. Han vidste for eksempel, at den omgivende temperatur var nødt til at være ultrapræcis, og at han måtte arbejde alene og uforstyrret i mange timer for at kunne måle den præcise temperatur.
Under disse usædvanlige omstændigheder, som han havde lært på bryggerier, udførte han sine eksperimenter, og det lykkedes ham at opfinde et kviksølv-termometer, der er den mest anvendte temperaturmåler i dag.
5. pH
pH-skalaen viser en væskes surhedsgrad og er en integreret del af den moderne videnskab. Opfindelsen af skalaen begyndte altsammen med en flok ølelskere.
Frusterede ølbryggere ved Carlsberg hadede, at de ikke havde nogen standardmål, der beskrev deres produkts surhedsgrad, og derfor var de i stedet nødt til at bruge upræcise målinger. Skabelsen af skalaen gjorde, at de kunne føre kontrol med deres øls gæringproces – og endnu vigtigere, kunne de nu få andre til at gentage deres proces og få samme resultat.
6. Kuldioxid
Mens han befandt sig på et bryggeri, opdagede den engelske kemiker Joseph Priestley, at bryggeprocessen skabte en mærkværdig substans, som dalede til jorden. Opdagelsen satte gang i hans tanker, som med tiden førte til opdagelsen af grundstoffet ilt.
Tidligere havde videnskabsfolk mente, at luft var en homogen substans, men Priestley fremførte som den første, at luft bestod af forskellige gasser.
Den gas, som han havde observeret på bryggeriet – kuldioxid – formåede han med tiden at producere uden alkohol, og Priestley gav dermed alverdens sodavand deres brus.
7. Opdagelsestiden
De store europæiske ekspeditioner, der sejlede af sted for at opdage og kolonisere i 1500-tallet, var rigtige lange. Under sejladsen havde besætningen ingen eller blot en lille chance for at stoppe op og hente nye forsyninger.
Derfor var rationerne ombord nødt til at have lange holdbarhedstider, så besætningen ikke døde af sult og tørst under ekspeditionerne.
Da Columbus forlod havnen for at opdage Den Nye Verden, inkluderede maden ombord derfor oste, honning og oliven – og selvfølgelig masser af tønder fyldt med øl.
Det var ikke unormalt for et besætningsmedlem at blive fodret med næsten 4 liter øl om dagen. Vand ville fordærve under dækket, så de rejsende under opdagelsestiden drak ikke andet end øl på deres lange rejser.