Historien bag spiritus

Hvornår fandt russerne på vodka og hvad blev akvavit oprindeligt brugt til? Tag med på en tur i spiritussens forunderlige verden.

Polfoto/Corbis

Mennesker har drukket vin i 10.000 år, men først i middelalderen fandt videnskabsfolk ud af, at hvis en alkoholisk væske blev opvarmet, så ville den flygtige alkohol fordampe hurtigere end vandet.

Det var muligt at opfange og nedkøle dampen, så den blev til væske igen, og dermed få et destillat med højere alkoholprocent.

Spiritussen var dermed opfundet, og i takt med, at folk i forskellige dele af verden forsøgte sig med at destillere alkohol baseret på fx sukkerrør, kartofler, enebær eller malurt, opstod de forskellige typer af spiritus.

Under 2. verdenskrig havde sovjetiske frontsoldater ret til én dl vodka om dagen.

© Voices from Russia

VODKA: Russerne gik på druemost i stor stil

Opfundet: Før 1400
Brændt på: Korn, kartofler eller druer
Foretrukket af: Russere og polakker

Vodkaen blev gæret af druemost allerede før år 1400. Drikken var i begyndelsen på kun 14 procent, men blev stærkere med destillationsteknikkens indtog.

Vodka var ekstremt populær i Rusland og Polen, hvor en enkelt by i slutningen af 1500-tallet kunne have op til 500 destillerier.

I zarernes Rusland kom 40 procent af statens ind­tægter på et tidspunkt­ fra vodkaafgifter.

  • Amerikanerne lavede deres helt egen whisky-variant – bourbon.

    WHISKY: Skotter brændte ulovlig sprut

    Opfundet: I 1400-tallet
    Brændt på: Byg og malt
    Foretrukket af: Skotter og irere

    Skotter og irere tog hurtigt destillationsteknikken til sig, og kunsten at lave hjemmebrændt sprut blev overleveret fra far til søn i århundreder.

    De fik byg fra markerne, vand fra floderne og fed tørv fra bakkerne og betragtede derfor brænde­vinen som naturens gave. Det var livets vand eller aqua vitae på latin. På gælisk hed det uisge beatha, som efterhånden blev til whisky.

    I 1690 blev det første legale destilleri etableret i Skotland. Det producerede Ferintosh – den første navngivne whisky.

  • Akvavitten havde mange anvendelsesformer og blev bl.a brugt som gigtmedicin.

    AKVAVIT: Spiritus blev brugt mod pest

    Opfundet: I 1400-tallet
    Brændt på: Korn eller kartofler
    Foretrukket af: Skandinaver og nordtyskere

    Destillationsteknikken nåede til Norden i 1400-tallet. Brændevin nævnes for første gang i et svensk skrift fra 1467, som anbefaler at blande den i krudt, da det angiveligt fremmer antændelsen.

    Brændevinen, kaldet akvavit, blev også brugt som medicin mod pest og gigt.

  • Tequila brændes på agaveplantens stængel, efter at bladene er fjernet.

    TEQUILA: Spanierne tog brænderi med til Mexico

    Opfundet: Ca. 1600
    Brændt på: Agaveplanten
    Foretrukket af: Spanske conquistadores

    Omkring byen Tequila i Mexico lærte spanierne af lokale indianere, at de kunne gære alkohol på agaveplanten.

    Spanierne havde medbragt destillationsapparater fra Europa og kunne med dem opnå høje alkoholprocenter. Kunsten at lave tequila blev udviklet fra omkring år 1600, og den stærke drik blev hurtigt populær.

  • Jules Robin & Co er en af klassikerne inden for Cognac-produktion.

    COGNAC: Fordærvet vin blev til ædel drik

    Opfundet: Tidligt i 1600-tallet
    Brændt på: Vin
    Foretrukket af: Hollandske søfolk

    Hollændske søfolk havde et problem. Deres vin blev fordærvet på lange sørejser.

    Derfor begyndte de at destillere importeret fransk vin til spiritus, som kunne holde sig. Vinbønderne i området Cognac så straks et marked og fremstillede den første dobbeltdestillerede vin – cognac'en.

  • Billig gin bidrog kraftigt til de sociale problemer i Londons slumkvarterer.

    GIN: Enebær og alkohol skulle kurere gigt

    Opfundet: I 1600-tallet
    Brændt på: Korn eller kartofler plus enebær
    Foretrukket af: Britiske soldater

    I jagten på en billig medicin mod gigt gik den hollandske professor Franciscus Sylvius i 1600-tallet i gang med at brænde spiritus på enebær. Drikken fik navnet gin efter det franske ord for enebær – geniévre.

    Medicinen blev ingen succes, men det gjorde spiritussen. Gin slog især an blandt de britiske soldater, som kæmpede i Europa under 80-årskrigen.

    Efter krigen tog soldaterne drikken med hjem, og efterhånden skød tusindvis af ginbutikker op i London. Kvaliteten var ofte tvivlsom, da nogle handlende spædede ginnen op med terpentin.

  • Søfolk i den britiske flåde fik i århundreder en daglig romration.

    ROM: Affaldsstof blev til slavesprut

    Opfundet: 1650
    Brændt på: Sukkerrør
    Foretrukket af: Fattigfolk i Caribien

    Columbus tog de første sukkerrør med til Amerika, og det blev begyndelsen på sukkerrørsplantager i Caribien og Mellemamerika. Når sukkeret blev udvundet, stod producenterne tilbage med affaldsstoffet melasse, og omkring 1650 fandt de ud af, at det kunne bruges til at fremstille rom.

    Drikken var i begyndelsen meget stærk og smagte dårligere end den spiritus, som blev fremstillet i Europa. De første romproducenter anede nemlig intet om destillation. De fik kedler fragtet med skibe fra Europa og prøvede sig så bare frem.

    Rommen havde reelt kun ét fortrin: Den var billig, så især slaver og fattige sømænd tog den til sig.

  • ABSINTH: Gift gav psykoser og hallucinationer

    Opfundet: I slutningen af 1700-tallet
    Brændt på: Anis og malurt
    Foretrukket af: Franske intellektuelle

    I år 1797 købte Henri-Louis Pernod formlen til absint og gik i gang med at brænde anis og malurt til en drik med 68 pct. alkohol.

    Malurten betød, at absint blev mistænkt for at give psy­koser. Den blev en overgang forbudt i bl.a. Frankrig og USA, men laves igen.

Læs også:

Gastronomi

10.000 år med øl

10 minutter
Gastronomi

Tørstige munke fik propperne til at sprænge

2 minutter
Gastronomi

Madpakkens historie: Tørt brød og masser af alkohol

10 minutter

Log ind

Fejl: Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
VisSkjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!