Mennesker har drukket vin i 10.000 år, men først i middelalderen fandt videnskabsfolk ud af, at hvis en alkoholisk væske blev opvarmet, så ville den flygtige alkohol fordampe hurtigere end vandet.
Det var muligt at opfange og nedkøle dampen, så den blev til væske igen, og dermed få et destillat med højere alkoholprocent.
Spiritussen var dermed opfundet, og i takt med, at folk i forskellige dele af verden forsøgte sig med at destillere alkohol baseret på fx sukkerrør, kartofler, enebær eller malurt, opstod de forskellige typer af spiritus.
Under 2. verdenskrig havde sovjetiske frontsoldater ret til én dl vodka om dagen.
VODKA: Russerne gik på druemost i stor stil
Opfundet: Før 1400
Brændt på: Korn, kartofler eller druer
Foretrukket af: Russere og polakker
Vodkaen blev gæret af druemost allerede før år 1400. Drikken var i begyndelsen på kun 14 procent, men blev stærkere med destillationsteknikkens indtog.
Vodka var ekstremt populær i Rusland og Polen, hvor en enkelt by i slutningen af 1500-tallet kunne have op til 500 destillerier.
I zarernes Rusland kom 40 procent af statens indtægter på et tidspunkt fra vodkaafgifter.
WHISKY: Skotter brændte ulovlig sprut
Opfundet: I 1400-tallet
Brændt på: Byg og malt
Foretrukket af: Skotter og irere
Skotter og irere tog hurtigt destillationsteknikken til sig, og kunsten at lave hjemmebrændt sprut blev overleveret fra far til søn i århundreder.
De fik byg fra markerne, vand fra floderne og fed tørv fra bakkerne og betragtede derfor brændevinen som naturens gave. Det var livets vand eller aqua vitae på latin. På gælisk hed det uisge beatha, som efterhånden blev til whisky.
I 1690 blev det første legale destilleri etableret i Skotland. Det producerede Ferintosh – den første navngivne whisky.
AKVAVIT: Spiritus blev brugt mod pest
Opfundet: I 1400-tallet
Brændt på: Korn eller kartofler
Foretrukket af: Skandinaver og nordtyskere
Destillationsteknikken nåede til Norden i 1400-tallet. Brændevin nævnes for første gang i et svensk skrift fra 1467, som anbefaler at blande den i krudt, da det angiveligt fremmer antændelsen.
Brændevinen, kaldet akvavit, blev også brugt som medicin mod pest og gigt.
TEQUILA: Spanierne tog brænderi med til Mexico
Opfundet: Ca. 1600
Brændt på: Agaveplanten
Foretrukket af: Spanske conquistadores
Omkring byen Tequila i Mexico lærte spanierne af lokale indianere, at de kunne gære alkohol på agaveplanten.
Spanierne havde medbragt destillationsapparater fra Europa og kunne med dem opnå høje alkoholprocenter. Kunsten at lave tequila blev udviklet fra omkring år 1600, og den stærke drik blev hurtigt populær.
COGNAC: Fordærvet vin blev til ædel drik
Opfundet: Tidligt i 1600-tallet
Brændt på: Vin
Foretrukket af: Hollandske søfolk
Hollændske søfolk havde et problem. Deres vin blev fordærvet på lange sørejser.
Derfor begyndte de at destillere importeret fransk vin til spiritus, som kunne holde sig. Vinbønderne i området Cognac så straks et marked og fremstillede den første dobbeltdestillerede vin – cognac'en.
GIN: Enebær og alkohol skulle kurere gigt
Opfundet: I 1600-tallet
Brændt på: Korn eller kartofler plus enebær
Foretrukket af: Britiske soldater
I jagten på en billig medicin mod gigt gik den hollandske professor Franciscus Sylvius i 1600-tallet i gang med at brænde spiritus på enebær. Drikken fik navnet gin efter det franske ord for enebær – geniévre.
Medicinen blev ingen succes, men det gjorde spiritussen. Gin slog især an blandt de britiske soldater, som kæmpede i Europa under 80-årskrigen.
Efter krigen tog soldaterne drikken med hjem, og efterhånden skød tusindvis af ginbutikker op i London. Kvaliteten var ofte tvivlsom, da nogle handlende spædede ginnen op med terpentin.
ROM: Affaldsstof blev til slavesprut
Opfundet: 1650
Brændt på: Sukkerrør
Foretrukket af: Fattigfolk i Caribien
Columbus tog de første sukkerrør med til Amerika, og det blev begyndelsen på sukkerrørsplantager i Caribien og Mellemamerika. Når sukkeret blev udvundet, stod producenterne tilbage med affaldsstoffet melasse, og omkring 1650 fandt de ud af, at det kunne bruges til at fremstille rom.
Drikken var i begyndelsen meget stærk og smagte dårligere end den spiritus, som blev fremstillet i Europa. De første romproducenter anede nemlig intet om destillation. De fik kedler fragtet med skibe fra Europa og prøvede sig så bare frem.
Rommen havde reelt kun ét fortrin: Den var billig, så især slaver og fattige sømænd tog den til sig.
ABSINT: Gift gav psykoser og hallucinationer
Opfundet: I slutningen af 1700-tallet
Brændt på: Anis og malurt
Foretrukket af: Franske intellektuelle
I år 1797 købte Henri-Louis Pernod formlen til absint og gik i gang med at brænde anis og malurt til en drik med 68 pct. alkohol.
Malurten betød, at absint blev mistænkt for at give psykoser. Den blev en overgang forbudt i bl.a. Frankrig og USA, men laves igen.
