En solrig dag i 800-tallet var den etiopiske gedehyrde Kaldi ude med sine dyr, da han bemærkede, at gederne hoppede energisk rundt efter at have spist de røde bær fra en busk.
Kadli tyggede selv på nogle af bærrene og følte sig straks friskere.
Sådan lyder en populær overlevering om, hvordan kaffens opkvikkende virkning blev opdaget.
Om hændelsen har fundet sted, er dog tvivlsomt, for historikerne ved ikke meget om kaffens ophav, og historien blev først nedfældet i 1671 – 800 år efter angiveligt at have fundet sted.
Kaffe forbydes i Mekka
De første troværdige kilder, som nævner kaffe, stammer fra 1400-tallets Yemen.
Her fremgår det, at kaffebønner blev ristet og kogt i vand, og at den sorte bryg især var populær blandt muslimske munke, som drak store mængder for at holde sig vågne under deres natlige seancer med meditation og bøn.
Kaffen blev formentlig bragt til araberne i Yemen fra Østafrika af somaliske handelsfolk.
I det efterfølgende århundrede nåede kaffen omsider til resten af de muslimske områder omkring Mellemøsten.
Her blev den nye drik ofte lovprist for sin smag, men ikke alle var begejstrede.
I 1511 blev drikken forbudt af konservative imamer i Mekka, som anså kaffe for at være et jordisk nydelsesmiddel, som svækkede troen.
Sultan Süleyman 1. – som selv var ivrig kaffeelsker – fik dog udstedt en fatwa, som frikendte kaffe.
Sidst i 1500-tallet stiftede også europæerne bekendtskab med kaffe.