I starten af 1800-tallet var sukkerknalder et ukendt fænomen.
Sukker blev i stedet solgt i store, kegleformede toppe, som kunne være næsten en meter lange og op til 15 kg tunge.
Mindre stykker blev slået af sukkertoppen med enten mejsel og hammer eller en særlig tang, når sukkeret skulle i teen eller kaffen.
Men i 1840’erne var hustruen til Jakub Krystof Rad, som var direktør på en tjekkisk sukkerfabrik, i gang med at skære sukker ud af en stor sukkerblok, da hun skar sig i fingeren.
I vrede spurgte hun sin mand om, hvorfor han dog ikke gjorde livet lettere for folk ved at lave sukker i mindre stykker.
Det gav Rad en god idé; kort efter opfandt Rad en presse, som forvandlede sukker til små tern.
Maskinen blev patenteret
I praksis bestod opfindelsen af en metalplade med flere hundrede kvadratiske huller, der blev fyldt med knust, fugtigt sukker.
Derefter blev sukkeret presset og tørret, hvorved det fik form som terninger.
Maskinen viste sig at være en stor succes og blev patenteret i 1843.