Julemaden lå stadig tungt i maven på passagererne, mens deres tog rumlede op langs Skotlands forblæste østkyst. Regnen hamrede mod de tynde glasruder, og vinden hylede, da toget lidt efter klokken 19 raslede ud på Tay Rail Bridge syd for Dundee. Både børn og voksne stirrede ud for, trods tusmørket, at få et glimt af den 3200 m lange bro, verdens længste og Skotlands nye stolthed. Endnu et bevis på, at britiske ingeniører var mænd for at overvinde naturens forhindringer.
Vinden tog til i styrke, i takt med, at toget bevægede sig længere ud på broen. Flere gange løftede passagervognenes hjul sig kortvarigt fra skinnerne, og passagererne måtte forfærdede klamre sig til deres sæder.
Da toget nåede midten af broen, lød et brag, og en regn af gnister oplyste et sekund den mørke vinteraften. Togets hjul hvinede, skinner og stålbropiller knagede højt, og i slowmotion gav broens midterparti efter med et klagende suk. Toget styrtede ned gennem mørket, og sekunder senere opslugte Tay-flodens iskolde vand NBR 224, dets 70 passagerer og fem ansatte.
Byggesjusk sendte togpassagerer i døden
28. december 1879 krydsede toget fra Edinburgh den nye Tay Rail Bridge, datidens længste bro. Men brokonstruktørerne havde svigtet. Broen brød sammen, og 75 mennesker led druknedøden. I dag er den genopførte bro del af historiske togrejser gennem Skotland.