Byggesjusk sendte togpassagerer i døden

28. december 1879 krydsede toget fra Edinburgh den nye Tay Rail Bridge, datidens længste bro. Men brokonstruktørerne havde svigtet. Broen brød sammen, og 75 mennesker led druknedøden. I dag er den genopførte bro del af historiske togrejser gennem Skotland.

15. januar 2010 af Pelle Stampe

Julemaden lå stadig tungt i maven på passagererne, mens deres tog rumlede op langs Skotlands forblæste østkyst. Regnen hamrede mod de tynde glasruder, og vinden hylede, da toget lidt efter klokken 19 raslede ud på Tay Rail Bridge syd for Dundee. Både børn og voksne stirrede ud for, trods tusmørket, at få et glimt af den 3200 m lange bro, verdens længste og Skotlands nye stolthed. Endnu et bevis på, at britiske ingeniører var mænd for at overvinde naturens forhindringer.
Vinden tog til i styrke, i takt med, at toget bevægede sig længere ud på broen. Flere gange løftede passagervognenes hjul sig kortvarigt fra skinnerne, og passagererne måtte forfærdede klamre sig til deres sæder.
Da toget nåede midten af broen, lød et brag, og en regn af gnister oplyste et sekund den mørke vinteraften. Togets hjul hvinede, skinner og stålbropiller knagede højt, og i slowmotion gav broens midterparti efter med et klagende suk. Toget styrtede ned gennem mørket, og sekunder senere opslugte Tay-flodens iskolde vand NBR 224, dets 70 passagerer og fem ansatte.

Opførelsen af Tay Rail Bridge var begyndt otte år tidligere. Tay, Skotlands bredeste flod, lå dengang som en barriere for trafikken i det østlige af landet, hvor boomende industribyer havde brug for hurtige og hyppige togforbindelser. Derfor fik Storbritanniens mest anerkendte jernbaneingeniør, Thomas Bouch, i 1871 til opgave at bygge en bro over den mægtige flod.
Bouch valgte at bruge industrialiseringens vidundermateriale – støbejernet. Men brobyggerne løb hurtigt ind i problemer. Ude i floden lå grundfjeldet så dybt, at broens støttepiller ikke som planlagt kunne monteres helt nede på klippegrunden. Løsningen blev færre bropiller, der i stedet hvilede på et stort betonfundament. Spændene mellem pillerne blev derved større, men Thomas Bouch havde tiltro til materialerne og sine beregninger, så efter syv års arbejde kunne broen i sommeren 1878 åbnes under stor festivitas. Prominente gæster som dronning Victoria og den netop afgåede amerikanske præsident Ulysses S. Grant deltog i beundringen af det nye mesterværk.
Efter ulykken halvandet år senere fik eksperterne travlt med at fastslå årsagen til broens kollaps. Den officielle undersøgelse konkluderede, at broen var “dårligt designet, dårligt bygget og dårligt vedligeholdt”.
Snart derefter begyndte arbejdet med en ny bro. Den stod færdig i 1887. Broen, som blev bygget af 25.000 t stål, 70.000 t beton, ti millioner mursten og tre millioner nitter, bruges endnu, bl.a. af toget The Royal Scotsman, som transporterer turister rundt i Skotland i historisk og luksuriøst indrettede togvogne. Undervejs besøges fx udvalgte whisky-destillerier.

Websites:
www.railwaysarchive.co.uk & www.royalscotsman.com

Måske er du interesseret i...

Læs også