Guide: Guimarães-borgen i Portugal

Sønnen slog sin mor i et blodigt slag

Hesten mærkede sin rytters nervøsitet og dansede uroligt, da den 19-årige grev Alfonso Henriques af Portugal red frem foran sin hær. Styrken var denne dag – 24. juni 1128 – samlet foran Guimarães-borgen. Alfonso Henriques iagttog vagtsomt sine fjender, som stillede i slagorden på den modsatte side af São Mamede-engen. Han spejdede efter sin mors, Theresa af Leons, banner – og opdagede det snart ved siden af kongeriget Castiliens røde flag. Med en rasende bevægelse trak Alfonso Henriques sit sværd som tegn til sine mænd.

Den bitre strid mellem mor og søn var begyndt året før, da Alfonso Henriques var blevet udnævnt til statholder i provinsen Portugal. Kong Alfonso 7. af Castilien, områdets reelle hersker, havde dermed forbigået Theresa af Leons krav på positionen, fordi hun stræbte efter Portugals uafhængighed. Siden var kongen af Castilien rendt ind i uventede problemer, for nu nægtede også Alfonso Henriques at anerkende Castiliens overherredømme. Kongen svarede igen ved at tvinge Theresa af Leon med i krigen mod sin egen søn.

Et kaos af afhuggede lemmer

Alfonso Henriques lod nu sit lange, slanke sværd falde uden et ord. Bag ham brølede riddere og portugisiske adelsmænd, mens de tunge krigshestes dundrende hove satte jorden i svingninger. Med sænkede lanser og hævede skjolde stødte de to rytterhære sammen, og i et kaos af afhuggede lemmer og syngende sværd red Alfonso Henriques' beslutsomme mænd de castilianske riddere over ende. Overlevende fjender blev taget til fange. Blandt dem var Theresa af Leon, som Alfonso Henriques uden betænkningstid spærrede inde i et kloster. Her sad hun resten af sine dage.

Nationens vugge

Borgen Guimarães var opført omkring 200 år før den blodige dag i 1128, som historikerne kalder “slaget ved São Mamede”.

Den nye borg skulle beskytte områdets indbyggere og det lokale kloster mod hærgen fra arabiske maurere fra syd og vikinger fra nord. Fæstningen blev samtidig centrum i grevskabet Portugal, som i 1000-tallet hørte under de spanske kongeriger, bl.a. Castilien. Ved borgen voksede en by, der også fik navnet Guimarães, frem.

Omkring år 1100 udbyggede grev Henriques af Portugal borgen med syv, firkantede stentårne, alle forsynet med et karakteristisk, savtakket brystværn. Snart flyttede han ind med sin hustru, Theresa af Leon, og i 1109 fødte hun en lille søn i ét af borgens gemakker.

Drengen fik navnet Alfonso Henriques. 19 år senere, efter sejren over sin mor, udråbte han sig selv til fyrste af Portugal i borgens riddersal. Siden fik han titlen “konge af Portugal” og blev den første regent i det uafhængige rige.

Fra 1124 og 100 år frem var Guimarães-borgen kongelig residens, og byen landets hovedstad. I 1255 rykkede hoffet til den nye hovedstad, Lissabon, mens borgen blev en del af Nordportugals forsvarsværker, en rolle, som svandt gennem de kommende århundreder i takt med udviklingen af stadig kraftigere feltkanoner.

I 1800-tallet blev Guimarães-borgen et berygtet fængsel, som ikke mange fanger slap levende fra.

Herefter gik middelalderborgen i forfald og blev brugt som stenbrud af de lokale, mens portugisiske patrioter kæmpede for at bevare bygningen, som de døbte “Portugals Vugge”. I begyndelsen af 1900-tallet lykkedes det, og et omfattende renoveringsarbejde gik i gang.

Mere om Guimarães

• I 2012 er Guimarães udpeget­ som årets europæiske­ kulturby sammen­ med byen Maribor i Slovenien.

• Borgen Guimarães blev i 2001 optaget­ på UNESCO’s­­ liste­ over verdens mest betydningsfulde­ kulturarv.

• 30 år tog arbejdet­ med at genopbygge­ Guimarães, efter at borgen var blevet­ brugt som stenbrud.­ Mindesmærket­ kaldes også “Portugals­ Vugge”.

Neden for Guimarães-borgen stod slaget, som skabte Portugal. Maleriet her hænger i landets parlament.