Guide: Her festede aviskongen med Hollywoods stjerner
I 1930'erne var Hearst Castle stedet at blive set. Kun Hollywoods absolutte elite blev inviteret til middag på mediemogulen William Hearsts slot. I dag er slottet et museum, hvor turister kan studere den ekstravagante luksus, som omgav datidens kendisser.
På 40 år opbyggede William Randolph Hearst det største enkeltmandsejede bladimperium i verdenshistorien. Som middagens midpunkt tronede Hearst ved riddersalens spisebord omgivet af smukke kvinder og underholdende mænd. Salens interiør kom fra en spansk middelalderkirke.
Med spruttende motor lander William Hearsts privatfly på slottets landingsbane. Året er 1932, og ud af flyet stiger Hollywoods to mest feterede skuespillerinder, Greta Garbo og Joan Crawford.En hvidklædt tjener fører kvinderne til den bil, som venter på at bringe dem op til Hearst Castle. Der skal de, inden aftenens middag, vartes op og slappe af ved slottets enorme pool.
Efter mørkets frembrud bevæger de to kvinder sig fra de luksuriøse gæstehuse op mod slottets hovedbygning “Casa Grande” klædt i smukke aftenkjoler. I indgangen til riddersalen troner manden, de er kommet for at møde. Iført skræddersyet smoking og et stort smil tager William Hearst imod divaerne. Indenfor, foran riddersalens originale gobeliner fra renæssancen og udskårne træpaneler fra middelalderen, står spredte grupper af mænd i smoking og kvinder i elegante kjoler, mens slottets tjenere byder champagne.
Hyppige gengangere til middagene er Marx-brødrene, skuespilleren Clark Gable, rigmanden og filmproducenten Howard Hughes og politikeren Winston Churchill. I aften er ingen undtagelse. Cremen, ikke bare af Hollywood, men af verdenseliten, mødes på slottet.
William Hearst slår forsigtigt på sit krystalglas og byder alle at tage plads ved det 20 m lange antikke træbord. For bladkongen William Hearst, der ejer 35 dagblade og 15 magasiner, er dette en almindelig middag, men for gæsterne, der ellers oplever mangt og meget, bliver aftenen magisk.
Slottet var et museum
Hearst Castle, der især i 1930'erne dannede rammen om den absolutte kultur- og magtelites sammenkomster, blev påbegyndt i 1919, da avismogulen og mangemillionæren William Hearst arvede familiens 100.000 hektar store ranch ved lillebyen San Simeon i Californien. Hearst blev hurtigt træt af det beskedne hus på ranchen, så han ringede til stjernearkitekten Julia Morgan og sagde: “Miss Morgan. Jeg vil gerne bygge nogle småting”.
Hearsts plan var i første omgang at bygge en forholdsvis beskeden bungalow, men indtryk fra ungdommens rejser i Europa svirrede i hans hoved. Nu havde han mulighed for at bygge et hus, hvor alle de stilarter, han elskede, kunne blandes.
En hær af arbejdere strømmede til det øde San Simeon. På ranchens højeste bakketop byggede de hovedbygningen Casa Grande og forsynede den med to tårne, magen til de, der prydede en 400 år gammel kirke i byen Ronda i det sydlige Spanien.
Det imponerende Hearst Castle er både indvendigt og udvendigt en blanding af usædvanlig mange forskellige stilarter.
Intet var for fornemt eller dyrt til Hearsts nye pragtslot. Rummenes form blev bestemt af størrelsen på de indkøbte originalværker: romerske gulvmosaikker, renæssancelofter og barokgobelinner, William Hearst havde erhvervet sig på sine mange rejser til Europa.
Byggeprocessen blev et mareridt for arkitekterne. Konstant ændrede Hearst mening, eller nyerhvervede kunstskatte betød, at endnu en ombygning var nødvendig. Der skulle komme til at gå 28 år, før slottet stod nogenlunde færdigt.
På slottets udendørsarealer anlagde Hearst en 51 hektar stor park med svømmebassin og tennisbaner. Desuden fik han bygget verdens største private zoologiske have, der husede over 300 eksotiske dyr.
Da byggeriet endelig blev afsluttet i 1947, var det 8368 m2 store slot forsynet med 165 værelser samt en 155 m2 stor indendørs swimmingpool, egen biograf og en 830 m2 stor vinkælder.
Men samme år som Hearst Castle stod færdigt, tvang sygdom mediemogulen til at flytte fra slottet. Efter hans død i 1951 blev Hearst Castle åbnet for offentligheden. Seks år senere blev bygningsværket foræret til staten Californien, så besøgende i dag kan opleve den usædvanlige privatbolig.