Guide: Her sluttede Oscar Wildes karriere
I Londons fine Knightsbridge-kvarter ligger det fornemme Cadogan Hotel. I dronning Victorias London var hotellet både fashionabelt og skandaleombrust. Det var her, Oscar Wilde mødtes med sin unge elsker – og her, hans karriere fik en brat ende.
Oscar Wilde i selskab med sin 19-årige elsker lord Alfred Douglas i 1893.
Nedtryktheden hang tungt i luften på værelse 118 denne aprilaften i 1895. På bordet stod glas med gamle sjatter rhinskvin, og på gulvet flød det med krøllede aviser.
Politiassistent Richards fra Scotland Yard så sig omkring i værelset. I en lænestol ved kaminen sad en mand, tung og sammensunket og med en cigaret i hånden.
Han var askegrå i ansigtet. “Er De mr. Wilde?", spurgte Richards. “Ja”, svarede manden. Hele dagen havde han ventet på politifolkene.
Politiassistenten præsenterede sig og forklarede, at de havde en arrestordre – nogen havde beskyldt Wilde for uterlig opførsel. Wilde vidste, hvad der ville komme.
Faderen til den 19-årige adelsmand lord Alfred Douglas, som Wilde havde et stormfuldt forhold til, havde længe været ude efter ham.
“Hvis jeg skal af sted, vil jeg volde mindst mulig ulejlighed”, sagde Wilde fattet. De mange glas rhinskvin gjorde deres virkning, og han havde svært ved at få overfrakken på.
Famlende fandt han sine handsker og en bog til at tage med i arresten. Da døren til værelse 118 lukkede bag ham, var hans liv som succesrig forfatter og feteret selskabsløve forbi.
Ved den efterfølgende retssag blev Wilde idømt to års fængsel for sit homoseksuelle forhold. Han kom sig aldrig over fængselsopholdet og rejste efter løsladelsen til Frankrig, hvor homoseksualitet var tilladt.
Han førte herefter en omflakkende tilværelse på det europæiske kontinent, indtil han i 1900 døde af meningitis, ensom, fattig og kun 46 år gammel.
Oscar Wilde var ikke den eneste skandaleombruste personlighed på Cadogan Hotel.
Wildes nære veninde, skuespilleren Lillie Langtry, boede her også. Hun havde en lang halvofficiel affære med prinsen af Wales, den senere Edward 7. Langtry blev sågar introduceret for dronning Victoria.
De fine kom til bydelen
Knightsbridge giver den dag i dag et billede af Victoriatidens London på solsiden: store, statelige ejendomme med plads til herskab og tjenestefolk, den fornemme Hyde Park til promenader og det naturhistoriske museum til dannelse af forstand og ånd.
Ifølge en legende fik Knightsbridge sit navn på grund af en duel mellem to riddere, der var kommet op at skændes. På broen mellem Kensington og London udkæmpede de duellen, som kostede dem begge livet.
I årene efter år 1000 fik munkene fra Westminster Abbey en del af området, så de kunne dyrke jorden, men i 1600- og 1700-tallet fik Knightsbridge et blakket ry.
Mord, overfald og postrøverier hørte til dagens orden på de mudrede veje, der førte ind til London.
Her lå også tvivlsomme beværtninger, hvis ejere blev beskyldt for at fremme utugt og drukkenskab og for at stå i ledtog med landevejsrøverne.
Det eksklusive Cadogan Hotel i Knightsbridge lagde hus til nogle af Victoriatidens mest pikante skandaler.
I slutningen af 1700-tallet voksede Londons betydning som centrum for kolonihandel, og byen voksede i samme takt. Langsomt blev Knightsbridge en del af London, og familien Cadogan, en gammel adelsslægt, så potentialet i bydelen.
De investerede store summer i opkøb af ejendomme i området omkring Cadogan Hotel, som blev bygget i 1887 i den nuværende Sloane Street.
Ideen viste sig at være yderst lukrativ, for efterhånden som industrialiseringen skred frem, og London blev overfyldt og forurenet, søgte overklassen ud mod vestlige forstæder som Knightsbridge.
Med afholdelsen af verdensudstillingen i 1851, som var centreret omkring Crystal Palace i Hyde Park, opnåede Knightsbridge den status som mondænt område, som det har i dag.
Prinsgemalen prins Albert var en af de drivende kræfter i verdensudstillingen.
I årene umiddelbart efter lagde han navn til – eller var med til at inspirere – så mange kulturinstitutioner i området, at Londons beboere begyndte at referere til det som “Albertopolis”.
Med opførelsen af Victoria and Albert Museum, Royal Albert Hall og det storladne naturhistoriske museum blev Knightsbridge i årene efter verdensudsillingen et mønstereksempel på Victoria-tidens pænhed.
En pænhed, som ikke tolererede det anderledes og kostede Oscar Wilde dyrt.