Bag den fattede mine var admiral Ove Giedde ved at eksplodere af skuffelse og utålmodighed, da han den 21. november 1620 forlod den indiske fyrste Ragunathas hof, stadig uden at have løst sin opgave: at etablere en dansk koloni i Indien.
Forude duvede orlogsskibet Elefanten og resten af det nyligt stiftede Dansk Ostindisk Kompagnis flåde.
To år tidligere var Giedde stævnet ud fra Københavns Havn.
Dengang var han 24 år gammel og sat i spidsen for den hidtil dyreste danske ekspedition.
Målet var klart: at tage til Ceylon og lukke den aftale, kong Christian 4. allerede havde indgået med den lokale fyrste – via en hollandsk mellemmand – om at placere Danmarks første koloni her.
På rejsen mod Indien døde halvdelen af den 500 mand store besætning, de fleste af skørbug.
Og da ekspeditionen endelig nåede Ceylon den 18. maj 1620, viste den indgåede aftale sig at være ren humbug.
Ekspeditionens fortrop, skibet Øresund, var blevet sendt af sted et halvt år før.
Men ved ankomsten var sømændene tørnet sammen med portugiserne, en veletableret kolonimagt i området.
Portugiserne havde derefter sænket Øresund, dræbt besætningen og sat deres hoveder på stager langs kysten.
Ville ikke følge indisk skik
Kun kaptajnen, Roland Crappe, og et dusin sømænd var blevet skånet og overleveret til fyrst Ragunatha af Tanjore i det sydøstlige Indien.
Netop dette var held i uheld, da Roland Crappe havde besnakket fyrsten og fået lovning på en koloni ved fiskerlejet Tharangambadi eller Trankebar, som danskerne hurtigt omdøbte stedet.
Men forhandlingerne gik galt, så snart Roland Crappes overordnede Ove Giedde kom til Tanjore.
Han nægtede at følge den indiske skik med hinduistiske ritualer og ødsle gaveudvekslinger.
I flere uger blev admiral Giedde holdt hen med tyrekampe, fyrstens 465 hustruers juvelsamling og alverdens anden underholdning, han aldrig før i sit liv havde set mage til.
Men en kontrakt så han ikke. I et sidste desperat forsøg forlod han hoffet og begav sig tilbage mod sit skib for at vise, at det var nu eller aldrig, hvis der skulle laves forretninger.
Og det virkede. Knap var Giedde ankommet, før der kom bud fra Roland Crappe. Fyrsten havde givet efter, og kontrakten var underskrevet.
Det stod nu danskerne frit at bygge en fæstning, opkræve skatter og føre handel fra Trankebar mod en årlig betaling til fyrsten.
Ove Giedde beordrede straks fæstningen Dansborg opført ved kysten.
Dernæst købte han en last krydderier for pantsatte kanoner fra skibene, og efter et år i det indiske satte han atter sejl mod København og overlod ansvaret for kolonien til Roland Crappe.
Den gamle guvernørbolig i Trankebar er i dag helt nyistandsat og fungerer som hotel for velbeslåede turister.
Turist i den gamle koloni
I 225 år vejede Dannebrog over Trankebar.
Men med de store tab i Englandskrigene i 1801 og 1807 mistede Danmark forudsætningerne for at være en kolonimagt: penge og skibe, og i 1845 solgte kong Christian 8. kolonien til briterne.
Fæstningen Dansborg står dog stadig og huser i dag et spartansk indrettet museum over danskernes koloniherredømme i Trankebar.
Mange indiske og udenlandske turister lægger vejen forbi museet, som ligger på den populære rute mellem de mange smukke templer og nationalparker i delstaten Tamil Nadu.
Nationalmuseet har siden 2004 arbejdet for at bevare og formidle den fælles dansk-indiske kulturarv, og den indiske regering har fredet kolonitidens bygninger.
Derfor er hele den indre by stadig præget af den danske fortid med kolonitidens kirker, kirkegård, byport og den gamle guvernørbolig, en luksuriøs hvid bungalow, der knejser nyrenoveret på stranden over for Fort Dansborg.
Her drives nu et hotel, hvor velbeslåede turister kan slappe af i kolonitidens skygge med udsigt over det hav, der for snart 400 år siden bragte Ove Giedde til Danmarks første koloni.