Prag kristendom bro

Her myrdede de kristne hinanden

Karlsbroen i Prag er i dag et yndet mål for turister, der ønsker at opleve den romantiske stemning. I sin 650 år lange historie har stenbroen over Moldau-floden imidlertid spillet en afgørende rolle i nogle af Europas blodigste, religiøse massakrer.

Karlsbroen i Prag er i dag et yndet mål for turister, der ønsker at opleve den romantiske stemning. I sin 650 år lange historie har stenbroen over Moldau-floden imidlertid spillet en afgørende rolle i nogle af Europas blodigste, religiøse massakrer.

A. Müller/Bruun Rasmussen, lot ​112/Wikipedia

Præsten Jan af Pomuk lå blodig og forslået på Karlsbroens kolde sten. Neden under broen flød Moldau-floden dovent af sted. Ikke et ord havde kongens soldater fået banket ud af den lemlæstede præst.

Hvad dronningen havde skriftet til ham om sine elskere, blev mellem ham og dronningen. Tavshedspligten er ufravigelig for katolske præster – selv når kongen spørger.

Soldaterne bandt en sæk fyldt med tunge sten om hans ankler. Rebet flåede i huden, da de løftede ham op og smed ham i floden.

Med sig tog Jan af Pomuk alle dronningens hemmeligheder. For eftertiden blev Pomuk kendt som Nepomuk – præsten, der sagde nej (ne på tjekkisk) til kongen.

Datoen for mordet var den 20. maj i det Herrens år 1393, fortæller jesuitermunken Jirí Plachý, der skrev Nepomuks historie.

Drabet på den katolske præst blev det første i en lang række, der kom til at præge Karlsbroens 650 år lange historie.

Broen blev bygget med æg

Opførelsen af Karlsbroen, hvor Nepomuk blev myrdet, blev påbegyndt i midten af 1300-tallet af kejser Karl 4. Få år forinden var en anden stenbro over floden kollapset, da Moldau gik over sine bredder.

Kejseren krævede derfor, at den nye bro skulle kunne holde til selv de værste oversvømmelser.

Legenden fortæller, at broens grundsten blev lagt i år 1357 på den niende måneds syvende dag klokken 5.31. Årsagen var, at det gav talrækken 135797531, som skulle bringe held.

For at gøre broen ekstra holdbar blandede arbejderne ifølge en anden legende æg i den mørtel, der skulle binde broens mange tusinde tons sandsten sammen.

Det endelige resultat blev en 505 m lang og 10 m bred bro, der holdes oppe af 16 buer.

To store tårne afslutter broen på hver sin side af floden. Brotårnet i vest er den sidste rest af den forrige stenbro. Øst for floden opførte tjekkerne i 1400-tallet et prægtigt gotisk brotårn.

Religionens slagmark

Lidt over 200 år senere år senere kom Karlsbroens gotiske tårn til at spille en makaber rolle i en af Europas blodigste religionskrige: trediveårskrigen. Krigen brød ud i 1618, da kong Ferdinand 2. af Habsburg arvede Tjekkiet, der dengang hed Bøhmen. Ferdinand var fanatisk katolik og forsøgte straks at tvinge Tjekkiets protestanter til at blive katolikker.

Landets fyrster gjorde oprør og tog magten.

Da de kort efter hørte, at kong Ferdinand var i gang med at hverve en stor katolsk lejehær for at slå oprøret ned, søgte de hjælp hos Europas andre protestantiske lande – forgæves.

I 1620 invaderede Ferdinand uhindret Tjekkiet. Over for kongens katolske tropper stod en hær på 20.000 tjekker.

Slaget, der fandt sted lige uden for Prag, endte med et fatalt nederlag for protestanterne. Efter sejren lod Ferdinand oprørets 27 adelige ledere halshugge og hængte deres hoveder op på Karlsbroens gotiske tårn.

Pomuk-legenden var løgn

Nedslagtningen af tjekkerne blev startskuddet til trediveårskrigen. Overalt i Europa begyndte protestanter og katolikker at myrde hinanden.

I 1641 – da krigen var på sit højeste – besluttede den tjekkiske jesuitermunk og katolik Jirí Plachý at opfinde en lokal, katolsk martyr, der kunne skabe sammenhold mellem de tjekkiske katolikker og udviske det makabre minde om de protestantiske ledere, hvis hoveder blev hængt op på Karlsbroen.

Han opfandt derfor historien om Jan af Pomuk, der døde under forsvaret af katolikkernes skriftemål. Pomuk havde ganske vist levet og var også blevet kastet ud fra Karlsbroen.

Mordet skyldtes imidlertid ikke dronningens skriftemål, men en politisk magtkamp mellem kongen og Prags biskop, som Jan af Pomuk arbejdede for.

Men Jirí Plachý var ligeglad; i krig er sandheden altid det første offer.

Svenskerne taber på broen

Karlsbroen kom igen til at spille en nøglerolle ved slutningen af den blodige religionskrig.

I 1648 besatte protestantiske svenske tropper Moldaus vestbred. Herefter forsøgte de at erobre den gamle del af Prag via Karlsbroen.

De hårdeste af de følgende kampe fandt derfor sted på selve broen.

De tjekkiske tropper blokerede imidlertid broens store østtårn, som blev stærkt beskadiget under de voldsomme kampe. Til sidst måtte de svenske tropper opgive, da Prags indbyggere gik til modangreb.

Efter 28 års jernhårdt katolsk styre var den befriende protestantiske hær ikke længere velkommen. Slaget på Karlsbroen blev Trediveårskrigens sidste store slag.

Broen er Prags vartegn

I dag er Karlsbroen centrum for handlende, malere, turister og byens borgere på spadsereture.

Her kan de bl.a. se en kopi af en statue af Nepomuk, der blev opsat i 1683. På statuens sokkel kan turister se et relief, der viser, hvordan kongens soldater smider Nepomuk i Moldau.

Igennem årene har adskillige oversvømmelser truet Karlsbroens eksistens, senest i 2002.

Heldigvis har de ikke forvoldt store ødelæggelser, og i dag pryder Karlsbroen forsat Prags centrum og minder de forbipasserende om byens blodige historie.