I slutningen af september 1066 invaderede normannerhertugen Vilhelm – senere kaldet Erobreren – England med en slagkraftig hær.
Få uger senere, den 14. oktober, besejrede og dræbte han landets konge, Harald Godwinson, under slaget ved Hastings.
Vilhelm fortsatte herefter mod London, hvor han juledag lod sig krone i Westminster Abbey.
For at sikre sig, at ingen skulle gøre ham kunsten efter, opførte Vilhelm straks en række fæstninger.
Det vigtigste forsvarsværk anlagde han i byen Dover ved Den Engelske Kanal.
Fæstningen lå på en 110 m høj klippeformation af kalk og flint og skulle beskytte adgangen til Englands indre, hvis fjenden satte tropper i land på havnen.
Dover var, stod det Vilhelm klart, nøglen til herredømmet over England. Kun den, der underlagde sig byen, kunne indtage og beherske briternes isolerede ørige.
Efterfølgende konger værdsatte forsvarsværket, som herefter skulle udgøre Englands bolværk mod kontinentet.
Fæstning skulle beskytte Henrik 8.
Henrik 2., der regerede fra 1154 til 1189, spenderede hele 6.500 pund – mere end halvdelen af kronens årlige indtægter – på at udbygge borgen.
Pengene var godt givet ud. I 1216 holdt fæstningen som den eneste stand imod Frankrigs prins Ludvig, der med støtte fra engelske adelsfolk på kort tid havde indtaget store dele af England.
Efter mere end et års belejring var Ludvigs styrker så modløse, at de opgav både Dover og England og luskede hjem.
Også Henrik 8. satte sin lid til Dover. Han forlod i 1534 den katolske kirke til fordel for protestantismen, så han kunne blive skilt fra hustruen Katarina og gifte sig med hofdamen Anne Boleyn.
De katolske magter Spanien og Frankrig truede med at invadere landet og “befri englænderne fra det protestantiske tyranni, som Henrik har pålagt dem”.
Invasionsplanerne blev ved snakken, men kongen var bekymret nok til at give ordre til at forstærke Dovers voldanlæg og personligt inspicere arbejdet.