Et besøg i havnen i den nord-tyske by Hamborg kunne i slutningen af 1800-tallet tage pusten fra selv den mest garvede sømand. Ved kajen lå skibene så tæt fortøjet, at en rask matros kunne springe fra dæk til dæk.
Duften af kakao, kaffe og krydderier hang i luften, og alle tænkelige tungemål kunne høres på kajen.
Og tæt ved havnen, mellem knejper og bordeller, lå en hel bydel, hvor beboerne levede, ligesom de i sin tid havde gjort i Kina.
Ingen kunne være i tvivl om, at Hamborg til fulde fortjente tilnavnet “Porten til verden”.
Havnens rolle som Hamborgs livlige midtpunkt var i 1800-tallet ikke ny. Beliggenheden ved mundingen af floden Elben havde allerede fra byens grundlæggelse i 1100-tallet gjort Hamborg til et vigtigt handelscentrum.
Byens købmænd knyttede hurtigt nære forbindelser til handelspartnere i både ind- og udland.
Havnen er stadig centrum for Hamborgs forretnings- og forlystelsesliv.
20.000 blev tvangsforflyttet
Allerede i middelalderen var Hamborg medlem af handelsnetværket Hanse-forbundet, som strakte sig fra Novgorod i øst til London i vest.
Hamborgs storhedstid kom imidlertid først i 1800-tallet. Fredstiden, som fulgte efter napoleons-krigene, åbnede verdenshavene, og tyske handelsskibe satte kurs mod Afrika, Asien og Amerika.
Gode forbindelser ad floder og veje til resten af Tyskland gjorde Hamborg til en populær handelsplads. Snart var byens havn blandt Europas travleste.
Da Hamborg i 1881 fik status af frihavn – et område, hvor handelsfolk kunne laste, losse og opmagasinere gods uden at betale told – tog handlen for alvor fart.
For at få plads til de mange varer opførte bystyret et enormt pakhusbyggeri, som fik navnet Speicherstadt, pakhusbyen.
To beboelseskvarterer blev jævnet med jorden og i alt 20.000 mennesker tvangsforflyttet for at gøre plads til det 1,5 km lange kompleks.
Husene blev bygget i vandet på solide egestolper og kunne nås både fra land- og søsiden, hvilket gjorde det muligt at laste og losse skibene hurtigt.
5 ting, du ikke må gå glip af
1. Nyd en sejltur imellem pakhusene
Speicherstadt – pakhusbyen ved Hamborgs havn – bugnede i 1900-tallets begyndelse af kaffe, te, kakao og andre varer fra hele verden. Dele af pakhusområdet er stadig i brug, men kvarteret byder nu også på et rigt kultur- og forlystelsesliv i form af museer, caféer og restauranter.
Gæster kan fx smage på den store verden i caféen Kaffeerösterei, der serverer kaffe fra hele kloden, eller nyde en sejltur gennem kanalerne, som løber mellem pakhusene.
2. Tag på besøg hos købmandsenken
Købmændene var grundlaget for Hamborgs rigdom. Hamborgs Krameramt – købmandslav – opførte i 1670’erne derfor en række huse med lejligheder til købmandsenker.
Lavet blev opløst i 1800-tallet, men én af lejlighederne er bevaret som museum. Møblement og indretning vidner om livet og hverdagen hos Hamborgs velstående middelklasse i 1800-tallets midte.
3. Følg udvandrerne på rejsen
Immigranter med billet til Hamborg-Amerika-linjen kunne indlogere sig på sovesale i selskabets bygninger på havnen. Bygningerne huser nu et museum kaldet BallinStadt. Museet følger udvandrernes rejse fra sovesalene til ankomsten i den nye verden.
4. Byen hædrer storskibsreder
Albert Ballin (1857-1918) gjorde ikke bare Hamborg-Amerika-linjen til verdens største. Han indsatte som den første luksuslinere på ruten og skabte et helt nyt marked: Krydstogter.
Boulevarden Ballindamm er opkaldt efter Ballin, som er begravet på kirkegården i bydelen Ohlsdorf.
5. Bliv kaptajn for en dag
Søfartsmuseet har til huse i ét af havnens gamle, fredede pakhuse og fortæller historien om Hamborgs 3.000 år lange afhængighed af havet, handel og søfart.
Udstillingen byder bl.a. på instrumenter, søkort og skibsmodeller lavet af elfenben, rav og guld. Gæster kan ved hjælp af museets simulator prøve at styre et containerskib i havn.
Hele verden mødtes i Hamborg
Kolonialvarer, bomuld og andet gods var ikke alt, der passerede gennem havnen. I anden halvdel af 1800-tallet udvandrede op mod 200.000 tyskere årligt til Amerika.
Rederier, som sejlede på Atlanten, havde kronede dage. Blandt de mest succesrige var den såkaldte Hamburg-Amerika Linie, som under den driftige forretningsmand
Albert Ballins ledelse voksede til at blive verdens største passagerskibs-selskab. Rederiet sejlede mellem 1850 og 1934 ca. 5 mio. mennesker over Atlanten og opførte sin helt egen by for at betjene de mange rejsende.
Ikke alle rejsende var på gennemtræk. Mange søfolk fra fx Asien afmønstrede for at slå sig ned i Hamborg. De nytilkomne bosatte sig som regel i nærheden af landsmænd, fx i byens kinesiske kvarter.
To verdenskrige og Tysklands deling efter 1945 lagde imidlertid en kraftig dæmper på handel og skibstrafik.
Først efter Tysklands genforening er udviklingen vendt. I 2019 passerede hele 136,6 mio. tons gods igennem havnen, der i dag er Europas tredjestørste – kun overgået af Rotterdam og Antwerpen.