Besøg Europas port til verden

I knap 900 år har Hamborg været et af verdens handelsknudepunkter og et essentielt mødested for købmænd, skibsredere og rejsende.

I knap 900 år har Hamborg været et af verdens handelsknudepunkter og et essentielt mødested for købmænd, skibsredere og rejsende.

Andy Mabbett

Et besøg i havnen i den nord-tyske by Hamborg kunne i slutningen af 1800-tallet tage pusten fra selv den mest garvede sømand. Ved kajen lå skibene så tæt fortøjet, at en rask matros kunne springe fra dæk til dæk.

Duften af kakao, kaffe og krydderier hang i luften, og alle tænkelige tungemål kunne høres på kajen.

Og tæt ved havnen, mellem knejper og bordeller, lå en hel bydel, hvor beboerne levede, ligesom de i sin tid havde gjort i Kina.

Ingen kunne være i tvivl om, at Hamborg til fulde fortjente tilnavnet “Porten til verden”.

Havnens rolle som Hamborgs livlige midtpunkt var i 1800-tallet ikke ny. Beliggenheden ved mundingen af floden Elben havde allerede fra byens grundlæggelse i 1100-tallet gjort Hamborg til et vigtigt handelscentrum.

Byens købmænd knyttede hurtigt nære forbindelser til handelspartnere i både ind- og udland.

Havnen er stadig centrum for Hamborgs forretnings- og forlystelsesliv.

© Shutterstock

20.000 blev tvangsforflyttet

Allerede i middelalderen var Hamborg medlem af handelsnetværket Hanse-forbundet, som strakte sig fra Novgorod i øst til London i vest.

Hamborgs storhedstid kom imidlertid først i 1800-tallet. Fredstiden, som fulgte efter napoleons-krigene, åbnede verdenshavene, og tyske handelsskibe satte kurs mod Afrika, Asien og Amerika.

Gode forbindelser ad floder og veje til resten af Tyskland gjorde Hamborg til en populær handelsplads. Snart var byens havn blandt Europas travleste.

Da Hamborg i 1881 fik status af frihavn – et område, hvor handelsfolk kunne laste, losse og opmagasinere gods uden at betale told – tog handlen for alvor fart.

For at få plads til de mange varer opførte bystyret et enormt pakhusbyggeri, som fik navnet Speicherstadt, pakhusbyen.

To beboelseskvarterer blev jævnet med jorden og i alt 20.000 mennesker tvangsforflyttet for at gøre plads til det 1,5 km lange kompleks.

Husene blev bygget i vandet på solide egestolper og kunne nås både fra land- og søsiden, hvilket gjorde det muligt at laste og losse skibene hurtigt.

5 ting, du ikke må gå glip af

Hele verden mødtes i Hamborg

Kolonialvarer, bomuld og andet gods var ikke alt, der passerede gennem havnen. I anden halvdel af 1800-tallet udvandrede op mod 200.000 tyskere årligt til Amerika.

Rederier, som sejlede på Atlanten, havde kronede dage. Blandt de mest succesrige var den såkaldte Hamburg-Amerika Linie, som under den driftige forretningsmand

Albert Ballins ledelse voksede til at blive verdens største passagerskibs-selskab. Rederiet sejlede mellem 1850 og 1934 ca. 5 mio. mennesker over Atlanten og opførte sin helt egen by for at betjene de mange rejsende.

Ikke alle rejsende var på gennemtræk. Mange søfolk fra fx Asien afmønstrede for at slå sig ned i Hamborg. De nytilkomne bosatte sig som regel i nærheden af landsmænd, fx i byens kinesiske kvarter.

To verdenskrige og Tysklands deling efter 1945 lagde imidlertid en kraftig dæmper på handel og skibstrafik.

Først efter Tysklands genforening er udviklingen vendt. I 2019 passerede hele 136,6 mio. tons gods igennem havnen, der i dag er Europas tredjestørste – kun overgået af Rotterdam og Antwerpen.